Produktions-iver

17 aug

En af de første misforståelser, jeg længe har villet gå i rette med er denne: hvad barselsorlov gør ved kvinder.

Forud for min egen barsel, var jeg fyldt med fordomme overfor gravide medsøstre og deres post-fødsels alter ego. Ikke alene var jeg overbevist om, at mange barsels-madamer kunne få fulde dage til at gå med at amme, spise bagerbrød med tandsmør og drikke det ene maxi duralex-glas efter det andet med latte. Jeg var også overbevist om at de brugte det nye familiemedlem som undskyldning for a) ikke at gå i bad b) tage 200 kg på c) glemme sin mand og værst af alt d) ikke lave noget fornuftigt.

Boy was I wrong!

En af de bedste opdagelser ved at blive mor (udover den indlysende: at man elsker det lille væsen helt ubetinget, overdrevet meget), er hvilken en produktions-iver nyt liv vækker. Aldrig før har jeg kunne grifle så mange nye ideer ned i min notesbog. Fra potentielle filmmanuskripter, over novelle-oplæg og artikelforslag til tanker om produkter, der skulle udvikles (hvad verden ikke mangler!), kogebøger der skulle skrives, emner der burde blive forsket i.

Og ikke nok med tankerne. For der er (sgu!) blevet kokkereret, skrevet, rejst, skrevet, tænkt og slået endnu en dej sammen. Og jeg er hverken alene eller et lysende eksempel. Tværtom har det simpelthen imponeret mig, hvor mange vilde kvinder jeg omgives af, hvis fællesnævner er, at de alle har sat afkom i verden og samtidig sprudler af energi, ideer, virkelyst.

Fra den skarpe selvstændige, der læser korrektur på et dusin magasiner, når det lille myr blunder til den energiske supermor der kan producere 20 kager mens hun står i downward-facing-dog og blogger om det. Eller corporate-mummy, der ganske vist er en haj til sangleg og tumle-olympics, men ikke er bange for at trække i spadseredragten i ny og næ, for at minde dem på de bonede gulve om, at hun altså STADIG er in the game. Og så er der bare den blandede landhandel af overskudsmødre, der måske ikke får læst Prousts samlede værker på barslen, men som altid er oppe på beatet, når det gælder friluftsjazz, cirkeltræning (Rocky-style!), løssluppen ludomani i Tivoli eller lagerslag for viderekommende.

Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg som et bevist led i min ansættelsesstrategi gå efter mænd og kvinder, der netop tillod sig selv en barsel – og jeg ville i den grad lade dem bidrage til min virksomhed før, under og efter. De har nemlig ikke alene produceret et barn, de har også udviklet en ny sans for effektivitet og opbygget en sult efter produktivitet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: