If you want to write…

19 aug

Da jeg som 15-årig havde store planer om at blive forfatter (Virginia Wolf eller Karen Blixen ‘the next generation’ forstås), introducerede en skøn amerikansk kvinde mig for bogen ‘If you want to write: A book about Art, Independence and Spirit’ af Brenda Ueland. Jeg husker ikke specifikke passager fra den og tør ærligt talt ikke at læse den idag, af frygt for, at det magiske indtryk bogen gjorde på mig som teenager, vil blegne i mit mere nøgterne (læs: kritiske) 30-årige blik.

Ikke desto mindre gav bogen mig et uudsletteligt råd: “If you want to write be honest“.

Dette råd har jeg forsøgt at tage til mig og efterleve. Interessante tekster, professionelle såvel som lystbetonede,  skal i mine øjne altid have et vandmærke af sandhed. Ellers bliver det i bedste fald sensationelt i værste fald fladt, trægt, plat.

Og når man så har besluttet sig for at ville skrive ærligt, kommer næste hurdle: at skrive personligt ikke privat. Balancen er hårfin, men testen er nem: ville du have det godt med at din kæreste ven, din bedstemor og din yndlingslærer fra gymnasiet (Hr. engelsk-lærer-i-1.g-you-know-who-you-are), læste din skrevne tekst og gav dig sin ærlige kritik på den?*

Det var den opbyggelige opfordring fra en skribent til en anden. Og så den praktiske.

For år tilbage var skrivning ualmindeligt, svært for mig. Jeg fik ros for mine stile og anerkendelse for min (ubehjælpsomme) ungdomslyrik, men det var på ingen måde nemt for mig, at sætte mig ned og nedfælde min tanker.

Så stødte jeg på Hemingway-metoden. Den virker! I al sin enkelhed skal man blot indstille skrivningen, mens ordene stadig flyder fra pennen. Stopper du midt i en sætning, vil du med lethed kunne genoptage skrivearbejdet, så snart du vender tilbage til papiret.

Og så min egen tillægsmetode: “Skriv på flere ‘værker’ samtidig.”

Når du går i stå i din anmeldelse, så kig på din novelle. Når pressemeddelelsen er ved at skvulpe over med klicheer, så brug fem minutter på din catch-up mail til veninden i Australien. Ordenes frie strøm i den ‘lettere’ opgave, skal nok transcendere til den tungere.

Endelig: start aldrig med begyndelsen. Begynd med din bedste sætning!

*= Samme test kan bruges, hvis du overvejer at få en tatovering… og nu ved du så, hvorfor jeg aldrig har fået mig et japansk tegn på hoften, en sommerfugl på skulderen eller et Chanel-logo på anklen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: