Jeg vil ikke dømme, jeg vil ikke dømme, jeg vil ikke dømme…

1 sep

Fordomme kommer jo ikke af ingenting. De har ofte hold i virkeligheden, de er (næsten) altid forvredne billeder på samme, og så har de en social funktion: Vi elsker at blive enige om hvem eller hvad der er kikset/selvfedt/ hellerup-agtigt eller bare helt forkert – udelukkende baseret på et kort øjekast.

Jeg har været storforbruger af fordomme! De er nemligt sjove at tale om og en dejlig bekræftelse i at ‘sådan ville jeg i hvert fald aldrig gøre  tingene’. Men nu har jeg altså valgt at skære ned. Ikke kold tyrker men dog stramme op på både tanker og udtalelser. Der sker nemlig det, at man bliver klogere – hele tiden – og stadig oftere må konstatere, at det man dømte ikke var helt dumt!

Eksempel 1: Da jeg i sommer afholdt en af de uendeligt fantastiske solskins-uger på Bornholm, så jeg en små-buttet kvinde (okay, hun var  faktisk tyk), give sin 8 måneder gamle baby soft ice. Min forargelse var stor, min dom hård. Onde, onde mor, der allerede var ved at overføre sine egne vægtproblemer til uskyldigt afkom. Der skulle dog ikke gå mange uger før, at jeg blev vældigt meget klogere. Da kunne en af de overordentligt skarpe kvinder fra mødregruppen nemlig oplyse, at det var rigtigt godt at lære sit barn at spise is i en tidlig alder, i tilfælde af at de skulle blive ramt af høj feber, insektstik i munden eller andre uhyrligheder. Behøver jeg at sige, at min søn ikke var fyldt 8 måneder før jeg lod ham smage sin første Paradis is? (Og SELVFØLGELIG holdt han mest af den politisk ukorrekte smag, Lakrids).

Eksempel 2: Før jeg blev gravid, havde jeg en udsøgt modvilje mod forældre der gik og sms’ede eller (oh ve!) talte i mobiltelefon i mens de gik med deres barnevogn. Skulle de ikke udnytte kvalitetstiden sammen med deres barn? Nu har jeg jo så erfaret, at der er en grund til at man netop sms’er og taler i telefon netop på dette tidspunkt – det er jo der barnet sover, og der rent faktisk er tid til at komme i kontakt med omverdenen!

Eksempler er der masser af – det er straks meget sværere at indrømme, når vi tager fejl. Næste gang venter vi lige med at fælde dommen, ik?

Advertisements

2 kommentarer to “Jeg vil ikke dømme, jeg vil ikke dømme, jeg vil ikke dømme…”

  1. Anne september 7, 2010 hos 3:01 pm #

    Mit kære afkom på knapt 9 mdr. er endnu ikke blevet ramt af uhyrligheder (7-9-13). Men da jeg i weekenden smagte den mest fantastiske is, måtte jeg simpelthen byde den lille gut på denne smagseksplosion, som bare gør livet federe – på alle måder. Surprise: Han kunne sørme også godt lide isen. Så nu er han også klar til at indtage midlet, hvis uheldet er ude, og vi har brug for akut lindring;-)

    • vouloircestpouvoir september 8, 2010 hos 11:44 am #

      Dejligt at høre, Anne, at jeg ikke er alene… og det er jo en skøn lindring, der fortsætter med at virke langt ind i voksenlivet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: