Aftensysler

3 sep

En uvane kan være en blessing in disguise. Min er at jeg ikke kan komme i seng til den sengetid, jeg idømmer mig selv.

Uvanen startede, da jeg som 13 årig skrev en større opgave om Tove Ditlevsen. Hun havde skrevet altid. I sin notesbog. I hemmelighed og om natten. “Sejt!” tænkte min påvirkelige teenagesjæl, og siden havde sene aftensysler en vis karakter af sentimental luksuriøsitet. Her skrev jeg dagbog til det elektriske barometer, mens jeg drak kaffe af oversize Pillyvuit kopper. Eller jeg lyttede til Alanis Morisette albummet “Jagged Little Pill” på repeat,  mens jeg skrev lister over bøger, jeg ville læse, lande jeg ville besøge, mål jeg ville nå.

Det har ikke ændret sig med alderen på trods af arbejde, træning, vasketøj, indkøb, madlavning og hvad hverdagen ellers rummer af almindeligheder, gør alt for at køre mig træt og dermed være fornuftig = gå i seng i ordentlig tid. Men aftenen er stille. Bøger læses bedre, musik høres tydeligere, tekster skriver sig selv, og tiden går stærkt på sin egen tyste facon.

Af samme grund skriver jeg nu dette alt for sent… og så ligger der jo en lille færdig tekst til dig fra mig, når vi begge vågner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: