Facebook Feng Shui

3 sep

Facebook er vel det mest mainstream kommunikationsredskab siden hotmail, og Feng Shui var vist mest hipt for 10 år siden da også numerologi, yoga og chai lugtede af nyt. Alligevel har de sneget sig med i dette 2010-blog-indlæg.

Lad mig lige fastslå, at jeg ELSKER at facebook er: 1) hvermandseje 2) at det hverken er cool eller originalt at have en profil 3) at flere bedstemødre/-fædre finder vej derind. Jeg nyder, at man kan dele glædesudbrud, hverdags-haiku, neologismer og vrede over vejrudsigter, netop når de trænger sig på og skal ud til et bredere publikum end det forhåndværende spejl, intetanende medmenneske eller uskyldige husdyr.

Jeg elsker også at man kan vælge sit publikum til ovennævnte ordstrøm. Altså: hvem er mine venner og hvem skal have adgang til min profil.

Da jeg for snart 4 år siden (!) oprettede min profil blev jeg mildest talt grebet af en stemning. Alt hvad der kunne kravle, gå eller bare genkendes skulle add’es. ASAP! Nu er det tid til besindelse. Ikke på den kysk-kedelige måde (less-is-more-klichéen, som jeg ikke tror på), men på den ærlige sortér-og-stram-op-måde. Det er jo ikke ALLE du har kendt, du per definition skal holde kontakt med – også selvom det bare er som en lille news feed i dit Facebook-fix.

Jeg har samvittighedsfuldt sorteret i ‘vennerne’ på min profil i den sidste tid udfra devisen: “Hvis du ikke ville hilse på dem på gaden, burde de ikke være din ven på facebook.” Verdens nemmeste facebook feng shui – og det virker. Du læste det her først…

Reklamer

4 kommentarer to “Facebook Feng Shui”

  1. Laura september 3, 2010 hos 6:58 pm #

    Håber stadig jeg findes blandt dine venner. Har selv lavet samme sortering og det føles rart og som om man har fået lidt privatliv tilbage

  2. Mads september 3, 2010 hos 7:53 pm #

    Jeg er netop selv begyndt på en tilsvarende sortering i FB “vennerne”. Jeg har netop taget dit FB feng shui råd til mig og vil nu sortere yderligere efter denne devise. I know were I read it first… 🙂

    • vouloircestpouvoir september 3, 2010 hos 8:53 pm #

      Dejligt at min virtuelle oprydning har inspireret! Og naturligvis er I begge blandt mine mest skattede Facebook-venner. Det var oprydning IKKE udrydning…

  3. Laura september 4, 2010 hos 11:38 am #

    Takker og tak for de dejlige ord her på bloggen 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: