Dansk tavshed?

6 sep

Er jeg den eneste der har bemærket, at vi elsker ikke at svare? Os danskere forstås. Det drejer sig ikke kun om vores absolutte tavshed på vej ud af Irma, når Hus-Forbi sælgeren siger goddag eller vores modvilje mod at gå igennem i Fiolstræde i myldretid, af frygt for at blive overmanet af spørgsmål fra en ihærdig NGO’er… Greenpeace, Amnesty, Red Barnet – I ved, hvem I er!

Nej det er de kollektive spørgsmål vi pr definition ved ikke er møntet på netop ‘mig’. Det er når fitness-instruktøren råber “Kan I mærke det?”. Når der på arbejdet bliver spurgt, om der er nogen der har lyst til at stå for sommerfesten/blive sikkerhedsrepræsentant/hente toiletpapir, når det sidste er brugt. Vi mener underligt nok ikke, at henvendelserne er rettet mod ‘mig’, og derfor behøver jeg ikke svare på dem.

Og nu har tavsheden også ramt nettet. Jeg har bemærket, at franske og amerikanske blogs bliver oversvømmet af kommentarer (selv når der ikke stilles spørgsmål), mens der på mange danske blogs næsten ikke kan vrides en kommentar ud af læserne, medmindre kommentarerne er af politiske eller ophidset karakter.

Så hermed min opfordring for denne dag og dagene der kommer: Svar når du bliver spurgt – det er så rart at, vide at man bliver hørt!

.

Advertisements

7 kommentarer to “Dansk tavshed?”

  1. Lise september 6, 2010 hos 10:58 am #

    Og jeg læser også med her 🙂

  2. Anne Sophie september 6, 2010 hos 12:13 pm #

    Jeg vil altid gerne svare dig søde Sine : ) Elsker din blog

  3. Sidse Kamille september 6, 2010 hos 1:18 pm #

    Kæreste du, jeg læser også alle dine skriblerier med stor fornøjelse!
    Jeg har lige skrevet et langt svar – om berøringsangst og det mod det kræver at være åben for input, man ikke selv har opsøgt eller inviteret.
    MEN – min kære lille iPhone spillede mig et pus! Og nu er svaret væk i cyberspace. Øv.
    SÅ i stedet må vi tage den i aften, og så vil jeg nu kaste mig ud i solen.
    Hav en dejlig dag, KH Sidse =)

  4. Lise Christensen september 6, 2010 hos 1:42 pm #

    Og du bliver i den grad hørt – det er bare ikke altid, at kommentarerne kan leve op til indlægget – også vil jeg hellere tie!

  5. vouloircestpouvoir september 6, 2010 hos 1:48 pm #

    De damer, jeg takker ærbødigst for tilkendegivelserne! I er de bedste læsere, man kunne ønske sig…

  6. Mads september 6, 2010 hos 1:54 pm #

    Jeg tilslutter mig også koret – og forsøge bestemt også at svare, kommentere eller “shout out’e”, når jeg har input til dine blog-indlæg.

    One love,
    din bro’

    • vouloircestpouvoir september 8, 2010 hos 11:45 am #

      Skønt med opbakning (også i cyberspace) fra sin store Storebror 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: