Telefon-fobi

13 sep

Visse tilbud preller helt af på mig. Et af dem er telefonselskabernes ‘fri telefoni’. Intet står for mig som mere skræmmende.

I mit arbejde har jeg altid skulle bruge telefonen. Meget. Og her er den et skattet værktøj, der tjener sit formål: at formidle et budskab, rette en henvendelse eller overbringe en forespørgsel. Intet mere, intet mindre.

MEN det er en helt anden sag, når telefonen skal tjene en social funktion. For her kommer den i mine øjne til kort.

For det første får den altid overmagten i ethvert selskab. Ringer telefonen får værten et fjernt blik i øjnene og farer af sted. Det kunne jo være vigtigt! Vigtigere end hvad? Den gæst, der sidder foran dig og som har ulejliget sig med at dukke op in person? Værre bliver det kun, når modtageren af opringningen konstaterer, at det ikke var et spørgsmål om liv eller død og alligevel indvilliger i samtalen.

Telefonen er også farlig. Den forfladiger ofte vigtige emner til snik-snak, fordi parterne i begge ender kan lave alt muligt andet mens de taler… og gør det! Hvor mange har ikke skrevet mails/ordnet vasketøj/skrællet kartofler/ klippet tånegle i mens de har foregivet dyb interesse for opkalderens ‘subject of choice’.

Og ikke nok med det. Telefonen forvrænger. Tonefald der var ment henkastede, bliver opfanget som desperate, ord der skulle være indfølende virker afmålte, og interesse, der burde være oprigtig, kan synes distanceret.

Samtaler skal være nærværende. Og har du ikke tid/overskud/kalenderplads til nærkontakt, kan jeg kun på det kraftigste anbefale det oprigtige brev, den velskrevne mail eller den skarpe sms.

Don’t call us, we’ll call you.

Credits: Salvador Dali

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: