Viden

15 sep

Jeg har iagttaget, at jeg ikke er den eneste, der har et ambivalent forhold til viden. Der er viden, vi brænder for at tillegne os; viden vi prøver at skubbe fra os; og så er der viden der klæber til os, hvadenten vi vil det eller ej. Jeg kender flere (især kvinder), der er overbeviste om, at de ikke forstår sig på matematik, andre der ikke kan holde koncentrationen til en fuld roman og endnu andre, der ikke kan tilegne sig større færdigheder i et køkken, end hvad der rækker til at spejle et æg.

For mit eget vedkommende er det fuldstændigt umuligt, at fastholde historiske årstal eller huske selv den mest banale geografi. Til gengæld kan jeg stadig gøre rede for Kierkegaards udlægning af begrebet angst, bage boller uden opskrift og huske navne og mål på internationale topmodeller i perioden 1995-2005.

Underligt nok ændrer vores ønsker sig i forhold til, hvad vi ønsker at vide, hvad der er vigtigt at vide og den viden, vi rent faktisk bliver tilbudt.

Den videbegærlige viden opstår i sin reneste form i alderen 0-10 år. Alt hvad vi kan skrabe til os af nye ord, abstrakte begreber, forskrifter for dekorum og mellemmenneskelige uskrevne regler, klistrer til vores modtagelige sind. Vi vil så gerne kunne stave til vigtige ord som is, kat, prut og vores eget navn, holde orden på hvilke ord de voksne ikke må bruge (sgu/pis/fuck), gøre far opmærksom på at han burde cykle med hjelm og lære at acceptere, at vi skal gå i seng, lige når vi har det allersjovest. Vi lærer at navigere i al den umiddelbare og subtile viden, vi stilles overfor – og vi stiller ikke en gang spørgsmålstegn ved det.

Den selektive viden dukker op i teenageårene og fortsætter ofte ind i 20’erne. Lige pludselig er det meget vigtigt at vide, hvem der kyssede hvem i fredags, at kunne hele teksten til Smells like teen spirit, at forstå Camus, at have en mening om Godard og kunne blandingsforholdet til den perfekte Gin&Tonic. Mindre vigtigt er det at huske Archimedes’ lov, at forstå fotosyntesen, at kunne bøje franske verber i konjunktiv eller at lære hvordan et excel ark fungerer.

Og så blandes det hele så igen efter endt uddannelse. Pludselige begræder vi al den viden, vi ikke nåede at suge til os. Vi romantiserer vildt omkring det skønne liv som studerende, hvor der var tid til fordybelse. Og vi higer taknemmeligt efter ethvert kursus, vi kan få i arbejdssammenhæng, det tilfældige foredrag på Louisiana, den lange artikel i Weekendavisen, den lille filmperle på DR2. Så blev vi da det klogere.

Der er intellektets iboende ironi, at vi er de mindst taknemmelige elever, når tiden til litterære klassikere, semiotik, kunstforståelse eller langhåret videnskabsteori faldbyder sig selv. Og at vi straks tiden er knap, dagene kortere, opgaverne flere og pligterne uomgængelige ville ønske, at der var mere tid til… ja, alt den viden vi gerne vil tilegne os nu.

Reklamer

5 kommentarer to “Viden”

  1. Mads september 15, 2010 hos 2:43 pm #

    For mig – det til dato bedste blog-indlæg her på VouloirCestPouvoir – sådan!

    • vouloircestpouvoir september 15, 2010 hos 2:46 pm #

      Og jeg kvitterer med en endnu en tak for så optimistisk og trofast en læser, jeg har i dig!

  2. Anne Sophie september 15, 2010 hos 3:12 pm #

    Love it!

  3. Laura september 16, 2010 hos 3:53 pm #

    Håber ikke tiden kommer, hvor vi ikke vil vide mere….

  4. Anne september 21, 2010 hos 10:48 pm #

    For mig er viden fascinerende og magtgivende – både i den ene, den anden og den blandede form. I øvrigt er det tankevækkende (og sandt), at den, som ved, hvad hun ikke ved, ved mest…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: