Done

27 sep

Søndag var våd, grå, kold, klam – og helt igennem fantastisk!

Berlin viste sig fra sin mørkeste og mest ubarmhjertige side, da uret ringede kl.6 søndag morgen. Dagen forinden var der blevet spist mængder af pasta, havregryn, bananer og brød – aldeles anti-Atkins – og der var blevet snakket om løbeanekdoter, maratonstrategier, forberedelsesritualer og ikke mindst om distancen. 42,195 k. Der bare lå og ventede.

Jeg skulle løbe med en enestående kvinde og vidunderlig veninde. Vores strategi var enkel: vi skulle hygge os! Vi havde begge   ‘gemt’ samtlige substantielle samtaleemner, vi kunne komme i tanke om, til netop dette Berlin-Maraton. Det skulle sikre at den mytologiske distance skulle føles som… en søndagstur.

Strategien virkede. De 42 k blev ædt skridt for skridt, mens snakken gik, grinene var brede og der blev gestikuleret med både arme og ben. Hvor uforståeligt det end må lyde, havde vi det virkeligt sjovt. At vi derudover havde uforligneligt dygtige og dejlige heppere på ruten, gjorde oplevelsen uforglemmelig.

Vi kom igennem i fineste stil – det var bare overstået alt, alt for hurtigt! Og det var overvældende. Godt i mål måtte en tåre (okay, flere) ud. Benene var ømme, tøjet gennemblødt, tænderne begyndte at klapre og maverne at rumle…Og det var det hele værd!

Reklamer

En kommentar to “Done”

  1. Susanne oktober 12, 2010 hos 7:08 pm #

    Hvor ER I seje!!! At kunne loebe den distance – for slet ikke at tale om at kunne SNAKKE imens (!) – det er saa vildt. Sine, du styrer saa vildt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: