AS

13 okt

Så er det vist på tide at krybe til det kedelig kors. Jeg er en del af dem nu: Anonyme Sentimentalister – AS.

Jeg har gennem årene kæmpet hårdt imod. Mindst fordi det ødelægger ethvert forsøg på at a) virke cool b) opretholde en pæn øjenmake up  og mest fordi c) det er bare dødirriterende at tude offentligt, når den direkte årsag ikke er stor sorg eller fysisk smerte. “Hygge-flæb” med andre ord. Eller det ligner det, for det er ikke hyggeligt.

Det er grænseoverskridende at involvere andre (og selvfølgeligt altid fremmede) i, at man er rørt over hvad der til forveksling ligner en helt almindelig hverdagssituation. For hvor det er normalt og næsten charmerende at fælde en velment tåre til bryllup, barnedåb eller når studenterne igen har fået huer på, er det decideret tåbeligt at vandladningen ikke kan tøjles i Matas/ min nieces klasseværelse/ på cykelstien.

 

Formanden for AS - Mr. Cry Baby himself... det var ham der startede det!

 

Det jeg troede hørte til midaldrende madammer har nu ramt mig selv: jeg bliver rørt – offentligt og ude af kontrol. Det rammer i flæng og ganske uopfordret, uønsket og uforudset. Da jeg for nyligt afleverede min smukke niece på 6 år i 0.b, havde jeg samtidig æren af at overvære deres morgenritual. Top-tjekkede Frederiksberg forældre med mobiltelefoner klæbet til ørerne og Rika-tasker på armene afleverede yndigt afkom, der målrettet hang deres tøj på egen knage, satte madkassen på køl og fandt deres plads. Børnene har gået i skole i sådan cirka 5 minutter, og allerede nu gebærder de sig som små, hjemmevandte funktionærer på denne deres første arbejdsplads. Men modsat så mange voksne funktionærer, møder disse små størrelser op med virkelyst, nysgerrighed, arbejdsiver og glæde. Og så synger de (fanme!) dagen i gang. Om hvad der vigtigt (morgenmad og tandbørstning), om hvad der skal nås (leg og læring), hvad man glæder sig til (vennerne/madpakken/endnu en spændende dag).

Jeps. Så var jeg sendt til tælling og havde meget travlt med at maskere mine tårer som en mascara-i-øjet-situation. Min skarpe niece fangede vist nok hvordan, den var fat… og blottede dermed min sande identitet: Anonym Sentimentalist.

Reklamer

En kommentar to “AS”

  1. Lise Christensen oktober 13, 2010 hos 8:23 pm #

    Rollen som mor påvirker helt klart dette fænomen. Efter at være blevet mor til en dejlig søn, kan næsten alt i denne verden fremkalde en tåre eller 10.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: