Undergravende virksomhed

21 okt

Jeg har hele mit liv haft en forkærlighed for de humanistiske fag. Og selvom jeg ikke kan sy et ærligt sting, tegner som en 10-årig (på de vellykkede dage) og bare ikke lige strikker et 70’er stribet jumpsuit til sønnike, betragter jeg stadig mig selv og mit fag som kreativt. Og colibri såvel som krage søger mage, og derfor er jeg (heldigvis) omgivet af mange skønne venner, der tilhører ‘den kreative klasse’.

Vi er gode til mange ting. En skøn kvinde,  kan synge som en funky diva med både dybfølt nerve og sensuel sjæl, mens hun producerer skarpe vignet-tekster og fine illustrationer med den ledige hånd, der ikke styrer mikrofonen. En anden åndfuld ven kan redegøre for Jungs samlede værker kontekstualiseret i forhold til Schreber og Freud  – indsat i en teknologi tung kontekst (yes, jeg bliver også tabt undervejs), mens han frembringer fyldige frikassé’er, laver sacher tærte fra bunden og udtænker et kreativt spin på Nigella Lawsons pumpkin chiffon pie. Et tredje talent er er på fornavn med samtlige samtidskunstnere på den danske kunstscene. Hun kan analysere happenings, de fleste kun kan ryste på hovedet over, til at få en signifikant betydning for spørgsmål om køn og identitet, og kan derudover effektivt formidle erotisk litteraturs funktion i en blasert og pornoficeret samtid, mens hun samtidig træner et helt hold kontormus ud i yogaens kropslige og spirituelle gaver.

De er blot nogle af de mange glimrende eksempler på kulturelle kapaciteter, der i den grad beriger og begaver en kultur som vores. De kan skabe koblinger mellem flere discipliner, formidle deres ekspertviden så den fremstår fængende frem for hermetisk og… de har svært ved at holde skindet på næsen. Økonomisk.

For det vi nok er allerbedst til, os ‘kreative’, er at underbyde os selv og undergrave vores egen branche. Vi opdrager os selv og hinanden til at mene, at bare man ‘er’ i kunst/mode/musik/litteratur-branchen, er det en gave i sig selv. En løn vi skal være taknemmelige for, da det jo fylder vores hverdag med åndelige kalorier og vores cv’er med kreativ street cred. Og mens vi har travlt med at tænke stort, tale floromvundent og gå til ferniseringer i Bredgade, glemmer vi at betragte vores metier som et arbejde. For det er jo også en lidenskab, og er det så ikke nok? Spørgsmålet er retorisk. Svaret er NEJ!

Min bror er mere end almindeligt godt begavet, når det kommer til tal. Og ikke almindelige tal, der arter sig i en ligning eller går op i 2. Nope. Han er kreativ og intuitiv nok, til at mestre skønheden i statistik. Han synes både, at det er udfordrende, interessant og berigende. Og sjovt nok vil han alligevel gerne betales for sit virke, have en pensionsordning og benytte sig af kantinens betalte frokosttilbud. Det synes både han og den virksomhed, han er ansat i, er rimeligt. For godt nok bidrager de til hans åndelige vækst, men han bidrager i den grad også til deres bundlinje, deres virksomhedskultur og til deres kollegiale sammenhold. Han er med andre ord værdifuld.

Dette er desværre ikke tilfældet i en foruroligende stort antal af kulturelle arbejdspladser og institutioner. Her er det kutyme at arbejde gratis, fuldt ud rimeligt at man lader sig ansætte i løntilskud eller på daglejer betingelser. Uden rettigheder, uden sikkerhed, uden økonomisk stabilitet. Og måske bliver de største tanker tænkt på tom mave, måsker vokser de lyseste ideer ud af kriser, og måske er kærlighed og kildevand gyldig valuta i visse sammenhænge. Men det bliver ikke ved med at være i orden, at de bedste opgaver går til dem der arbejder billigst, de gode stillinger kun opstår ud af tilskudsordninger og at praktikanter holder liv i vores aviser, magasiner og kulturhuse. Hvornår bliver branchen voksen og indser at it takes money to make money? Hvis man vil have voksen, kompetent og konkurrencedygtig arbejdskraft, må kreativiteten gødes med stabile forhold og… noget så prosaisk som: løn!

Reklamer

4 kommentarer to “Undergravende virksomhed”

  1. malou oktober 21, 2010 hos 10:06 pm #

    Jeg hører dig, Sine. Højt og tydeligt og genkender på flere planer. Smiler, men bagved ligger et tvært og stivnet et af slagsen. Røv og nøgler, mand. Lortebtranche. Skriv en kronik, vi revolter lige de tarvelige grundprincipper. NU.

    • vouloircestpouvoir oktober 25, 2010 hos 11:35 am #

      jeg har sendt en kommentar til Weekendavisen… lad os se hvad de siger til den…

  2. Lise D oktober 22, 2010 hos 10:24 am #

    Det er nu engang bare underligt, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad de underliggende grunde kan være:
    – Er det brancher, hvor nyt per definition er godt og erfaring har en mere begrænset værdi?
    – Kan man overhovedet skabe sig en nøglerolle og gøre sig selv (næsten) uundværlig? Er det derfor, man ikke kan slå i bordet?
    – Er det fordi, der – i forhold til din brors og min branche – er en overtal af kvinder? Det er ikke ment på en kønskamp-agtig måde, men det er jo et fact, at kvinder helt generelt er dårligere til at forhandle…

    Hvis man for alvor ville ændre ved disse usle forhold, kunne én mulighed jo være at sørge for at give sine studenter-medarbejdere, juniorfolk en respektabel startløn – eller i det mindste en løn!! Det ville vel løfte ambitionsniveauet fra bunden af.

    Åh jeg håber sådan, det vil ændre sig i fremtiden, for det er så trist at se højtuddannede, hårdtarbejdende bekendte arbejde gratis for at bygge et CV op. Det er så trist!

    • vouloircestpouvoir oktober 25, 2010 hos 11:39 am #

      Lise, jeg tror, at du har ret i ‘all of the above’. Kvinder er notorisk dårlige til at forhandle løn, og branchen er jo overbefolket af individer med to y-kromosomer. Men jeg tror også, at det største og væsentligste problem bunder i al den gratis arbejdskraft der er i omløb. Man får jo aldrig noget grundlag at forhandle ud fra, hvis præmissen der tages afsæt i er, at ens evner ikke er værd at lønne, eller kun er værd at benytte hvis de bliver ledsaget af et tilskud fra staten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: