Ledelse

26 okt

Jeg går og tumler lidt med denne tanke. Om ledelse og det at være leder. Hvordan definerer man egnetheden til at lede, hvilke er de mest centrale do’s og don’ts, hvorfor er der så mange der gerne vil være høvdinger, når de ville være bedre indianere?

Vi har vænnet os (i stor stil) til at høre vores venner, kolleger og familie brokke sig over dårlige ledere. Langt sjældnere oplever vi, at nogen står frem og proklamerer: jeg har en dygtig chef. Og nu taler jeg ikke om at placere i sød versus dum kategorien. Jeg tænker ud i den svære kunst at motivere medarbejdere, være forbilledlig uden at virke umenneskelig. At kunne dosere konstruktiv vejledning, velment kritik og nødvendig ros i passende mængder. Så vi som ansatte anspores og opmuntres til at yde hvad vi kan, give mere end hvad der forventes og bidrage til arbejdsmiljøet – uden at brænde ud eller koge over. Det er en svær kunst, og jeg modtager gerne kommentarer fra læsere, der har oplevet ‘den gode leder’.

Min umiddelbare top fem (set fra medarbejderstolen) må være:

– KOMMUNIKATION: Fortæl medarbejderen hvad der er virksomhedens målsætning, hvad der forventes af dig som medarbejder og hvordan du som leder mener, at målet skal nås.

– SYNLIGHED: Som leder må du gå forrest. Det er med medarbejdere som med børn: vi imiterer oftere hvad lederen gør, end hvad ledelsen siger de gør.

– AUTORITET: Som leder må du træffe de svære beslutninger – og stå ved dem. Ikke alle valg er indlysende gode i de ansattes øjne, men hvis du som leder tør at stå ved din autoritet (og vel at mærke har gjort dig fortjent til den gennem flid, dygtighed og dømmekraft), vil dine beslutninger blive respekteret  – de indlysende såvel som de diskutable.

– FLEKSIBILITET: Du kan kræve meget af dine medarbejder og får dem til at gøre endnu mere på eget initiativ, så længe fleksibiliteten er gensidig. Vis dine medarbejdere, at du har tillid til at de magter opgaverne  – og at det ikke er hvor og hvornår opgaven løses men at den bliver løst, der er det afgørende.

– FAGLIGE KOMPETENCER OG INTEGRITET: Det skal være indlysende for medarbejderne hvorfor det er netop dig, der er lederen. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare er god til uddelegere opgaver men også kan bidrage med faglig sparring, kompetente råd i tvivls spørgsmål og ikke mindst bakker dine medarbejdere op i de beslutninger, der er truffet i fællesskab.

Tilføj gerne til listen… også ledere der har råd den anden vej rundt!

Reklamer

2 kommentarer to “Ledelse”

  1. Don T oktober 27, 2010 hos 12:03 am #

    Dejligt tænksomt indlæg. Jeg har faktisk oplevet et par gode ledere indtil nu i min karriere. Den ene var rigtig god og min mentor i mange år. Desværre gik tingene lidt over gevind for ham og vi var flere der forlod virksomheden af den grund. Så måske var han ikke så god alligevel. Jeg fik dog rigtig mange gode ting med. Den anden jeg nævnte var sådan set også god, men var underlagt til tider slingrende udmeldinger fra ledelsen over ham, hvilket gjorde det usansynligt svært at navigere – også for mig overfor mine folk.
    Mange ledere er desværre folk hentet fordi de har været dygtige indianere og det er jo rigtig trist at virksomheder – og det offentlige for den sags skyld ikke har større ambitioner.
    Jeg er grundlæggende enig i dit indlæg uden at skulle komme med en større uddybning, set fra en leders perspektiv.

    • vouloircestpouvoir oktober 29, 2010 hos 12:28 pm #

      Jeg er tror, at din observation er helt korrekt: at det ofte er dygtige medarbejdere, der ‘belønnes’ med en lederstilling. Der er ikke taget højde for, om de er dygtige netop fordi de er havnet på den rette hylde – og at deres ledermæssige kompetencer ikke nødvendigvis er ligeså udviklede som faglige kompetencer. Jeg tror, at god ledelse ofte handler mere om talent end om tillærte evner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: