Amerikanisering

1 nov

I Danmark er det dejligt at synes, at noget er ‘for meget’. Det kan vi nemlig blive enige om. Langt mere end vi nogensinde ville kunne blive enige om, at det er os der er ‘for lidt’.

Af selv samme grund elsker vi at hade, når amerikanske fænomener får fodfæste i vores lille fuldendte land. Særligt hvis det er en detail-venlig tradition, som der kan skabe hype, vækst og (God forbid!) forbrug.

Så lad mig indrømme noget upopulært straight-away. Jeg har med glæde spist et stykke pecan pie i forbindelse med Thanksgiving, jeg synes det er hyggeligt at Valentines giver os en anledning til at købe hjerteformede balloner og fyldt chokolade – og mest af alt: jeg hilser Halloween velkommen af et oprigtigt hjerte.

I mine øjne er det skønt – og tiltrængt –  med politisk ukorrekte højtider. For ikke alene ansporer Halloween til nyindkøb af plastik-udklædning og ansigtsmaling ad libitum. Det er også den højtid, der bringer os i kontakt med det fordækte og det mørke; det grimme og det forbudte. Den russiske kritiker, Michail Bachtin, hylder karnevalet og det groteske, som en æstetisk kategori, der bringer høj og lav tættere på hinanden, der får os til at grine af os selv og hinanden, den demokratiserer vores æstetik fordi laveste fællesnævner bliver legitimiseret, og vigtigst af alt: det fungerer som en nødvendig ventil, i vores dogmatiserede hverdag.

Jeg tror aldrig før, at vi har haft mere brug for lidt karnevalisme i hverdagen end netop nu. Vores hverdag er justeret efter arbejdstider, spisetider, tv-udsendelser og fitnessprogrammer. Vi spiser ud fra varedeklarationer, klæder os ud fra blog-anvisninger (se bare det kolo-enorme antal posts af ‘look of the day’, hvor de selvbetaltede modeller er iført de samme Monki jakker, Acne t-shirts, Vagabond sko og 2.55 Chanel bags), læser ud fra en kanon og tilrettelægger elskov i vores timemanager.

Halloween kom just in time. Iklædt orange farver og skæve smil. Bleg hud, sorte øjensokler og røde læber. Og bedst af alt: da Halloween bankede på min hoveddør igår aftes – inkarneret i 3 mini-hekse str 4, 6 og 8 år, krævede den samtidens synd nr.1. Sukker. Hvidt sukker iklædt farvede E-numre. Hvad havde min husstand at byde på? Tam müslistang og bonnert Valrhona chokolade.

Halloween! Jeg håber, at du hjemsøger os igen næste år. Jeg vil byde dig velkommen bevæbnet med butylparabener, akryl-forklædning og skumfiduser…

Advertisements

2 kommentarer to “Amerikanisering”

  1. Lise D november 2, 2010 hos 8:20 am #

    Nøj, det har været tamt at ringe på jeres dør… 🙂 Det er på ingen måde sikkert at de 3 hekse vender tilbage næste år!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: