Manipulation… ja, det virker!

19 nov

Jeg har tidligere kommenteret lidt på vores påvirkelighed og (u)opfindsomhed, når det kommer til stil. Jeg skal med det samme indrømme, at jeg er den første til at tænke,” DET skal jeg også have”, når et nyt design-samarbejde annonceres. Det jo fool-proof-markedsføring. Vi får alle sammen ‘a piece of the action’, til priser der overkommelige – og vi er sikre på at de designs, der er tilgængelige er så tilpas sikre, at vi ikke får unødvendig opmærksomhed, når vi ifører os asymmetri/skarpe skuldre/kæmpe sløjfer/fluorescerende sommerfugle. Alle de andre til pige-aftenen er nemlig iført samme ‘limited edition items’.

Desværre er ideen ved at være udvandet, og i mine øjne ikke i nærheden af det originale oplæg den rundet af. H&M, I’m talking to you! Lanvin – mesteren Alber Elbaz – er det seneste talent, der har ladet sig besnære af H&M-maskineriet. Og hvem kan bebrejde ham? For selvom H&M er fast fashion incarnate (og en af de mest blodsugende kopister), er det også en virksomhed, der om nogen kan brande, lave kampagner, omsætte og nå ud til ‘folket’. Hvem bliver ikke fristet af det?

Desværre er tilfældet, som med så meget andet, at ønsker vi ‘the quick fix’, er tilfredsstillelsen tilsvarende kortvarig. Fastekuren virker kun i det antal dage, du sulter dig med sellerisaft; konditionen bliver ikke bedre, så længe du vader afsted på en trappemaskine uden belastning; og luksus kan ikke købes på discount. Derfor bliver det bare heller ikke det samme at stavre rundt i wannabe Lanvin/Chanel/Stella McCartney, når nu du ved med dig selv, at det er en dårlig kopi af the real thing. For det er jo netop ikke prêt-a-porter eller couture. Og det er ikke en gang rigtigt H&M. For H&M er jo dygtige! Til enkle snit, skøre påfund, cashmere til foræringspris og pelsfrakker der ligner ozelot men er ægte nylon. Det er dét de kan. Og dét, de i mine øjne er bedst til.

Jeg er selv hoppet med på kapløbet et par gange. Flest gange er jeg kommet tomhændet (og skuffet) derfra. ‘Designer’-tøjet så trist, uformeligt og plastic-agtigt ud, som det hang der i banevis på billige bøjler (Stella McCartney/Karl Lagerfeld/Victor&Rolf/Jimmy Choo). Fejlkøb gjorde jeg også et par af (Matthew Williamson & Sonia Rykiel). Kun en gang fik jeg noget godt – Rei Kawakubo/Comme des Garçons for H&M. En cardigan. Med prikker. Den ligner nemlig en ægte H&M.

Så istedet for at købe denne her:

Har jeg nu bestilt denne julekjole (at det er Lou Doillon der poserer i den, gør den kun så meget desto smukkere…):

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: