Tidsrøver numero uno

12 dec

…som jo er den, vi aldrig har tid til og altid kommer ubelejligt, nemlig sygdom. Og den ramte så med en stor tung hammer i hovedet denne uge… still recovering. Sådan allround. For ikke alene dræner sådan en omgang døgnet for vågne timer, den fjerner også kreativiteten fra hele den inficerede krop… Så alle mine lyksalige planer om sprudlende deltagelse i familie-julefrokoster, en meget vigtig 1-års fødselsdag og generel 3. advents-hygge havnede i skralderen. Sammen med besjælede ideer til nye blogindlæg.

Men humøret og energien er ved at indfinde sig igen og dermed også taknemmeligheden. For at have en familie, der gider en når man er træt, udmattet og absolut uinspireret. Så denne weekend blev jeg også mindet om, at selvom man er blevet mor, er man stadig ‘nogens’ barn. Og derfor er det helt i orden at man helst bare vil have spaghetti med kødsovs til aftensmad, tøffe rundt i pyjamas til langt op på dagen og efterlade en uredt seng, når man tager hjemme fra sin mor og far… og det er jo inspirerende i sig selv. Sådan en forælder vil jeg også være.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: