Selvfedme ad libitum

14 dec

Når folk gør det godt, er det skønt når de tør fortælle om det. Jeg tilhører dem, der faktisk værdsætter en gang gennemført pral, når den er fortjentsfuld.

På det sidste har jeg oplevet en tendens til, at flere (især kvinder) frejdigt stiller sig frem og roser sig selv – eller i hvert fald undlader at træde sig selv ydmygt over tæerne, når de modtager anerkendende blikke og komplimenterende kommentarer.

Jeg har en (dygtig) kollega, der ynder at afrunde en afrapportering med ordene “er jeg ikke god?” og et smil fra øre til øre. Hun ved nemlig godt, at hun ikke bliver modsagt.

Min gennemført seje træner, der udover at have de vildeste overarme siden Madonna, har også en gennemført god stil. G.I. Jane meets Jane Fonda. Hver gang hun modtager komplimenter (for såvel outfit som triceps), nikker hun et prægtigt “ja, ik?”
For stilen er jo god, og kampen mod tyngdekraften er vundet – so why the hell not?

Og så er der min veninde, der kan skabe TV-formater og seertal, der ville få de fleste big business TV-men til at lyninvestere i en fastansættelse, så de kunne fastholde hende og hendes lyse hoved og krøllede tanker. Men hun er naturligvis fuldstændigt bevidst om sit eget værd. Derfor tør hun også godt at  holde fast i sig selv som den bedste chef, og lønforhandler i stedet benhårdt, for at sikre sig, at hendes frihed forbliver intakt.

Dette er ikke et feministisk bjæf til ‘den anden lejr’, om at vi indtager bestyrelserne, chefstolene og verdensherredømmet – read the memo, pas på og “hvad sagde jeg”. Tværtimod. Det er en kommentar til de meget betænkelige forslag, der alt for ofte fremsættes om at særbehandle kvinder, så de også kan få et professorat/bestyrelsespost/direktørstilling. Bare rolig – som den moderne kvinde-diskurs kører, og selvfølelsen vokser, skal vi nok klare det helt af os selv.

Advertisements

2 kommentarer to “Selvfedme ad libitum”

  1. Stine december 16, 2010 hos 11:30 pm #

    Det bør være en dyd at turde sige højt, at man er glad for de ting, man præsterer – og i øvrigt være et fælles mål at få slagtet janteloven en gang for alle. Den lever jo i værste velgående i gamle og desværre såvel i unge.
    Så skønne nabo, jeg takker for æren at være inkluderet i ikke bare din blog, men i et indlæg med titlen “Selvfedme ad libitum” – for i ly af ovenstående er der nok ikke et sted, jeg hellere vil sættes på hylden end dér. Jeg satser på, du sætter dig ved siden af, min egen 🙂

  2. vouloircestpouvoir december 17, 2010 hos 10:04 am #

    I’m right there beside you…!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: