Litteratur letter

5 jan

Jeg har tidligere udråbt løb som løsningen på snart sagt alle problemer. Men hvis ikke de sneglatte veje eller det grå løbebånd trækker i disse dage, så gå til din bogreol, dit bibliotek eller din boghandel.

En betænksom veninde har indstiftet en lille læsekreds, der udover at være et påskud til at samle en håndfuld gode mennesker til snak, te og lækkerier, også er en god anledning til at få (gen)læst klassikerne eller stifte bekendtskab med ny litteratur. Den starter nu, og den mindede mig om fiktionens vigtighed i vores hverdagslige virkelighed.

Mens jeg var gravid, fik jeg en snigende angst for, at det kommende børneliv betød slutningen på mit læseliv. Hvad velmenende kommentarer fra ens omgivelser ikke vil gøre mod vordende forældre, så de  – godt på vej til den nye tilværelse som familie –  mest af alt har lyst til at ‘aboard mission’.

Vi ville slet ikke få tid til at lave andre retter end obligatoriske gryderetter ‘der er velegnede til fryseren’. Der ville ingen tid være  til at dyrke anden motion end den vi fik, når vi ordnede vasketøj og eller gik med barnevognen. Sex skulle fremover planlægges i Outlook, og vi ville ALDRIG få åbnet en bog. Vi skulle faktisk bare være taknemmelige, hvis vi nåede i bad hver (anden) dag, og hvis barnet sov i gennem, når det var 14. Og HVIS jeg skulle få tid til at åbne en bog, SKULLE den handle om børneopdragelse, motorik til de små eller bækkenbundsøvelser.

Den sommer læste jeg på livet løs. Om kap med tiden og med maven der voksede. Alle de bøger jeg kunne komme i tanke om på min to-read-liste, og efterfølgende hvad der sprang i øjnene på mig i Helsinge boghandel. Jeg læste især dansk litteratur, der ellers altid er blevet negligeret i midt univers til fordel for vrede amerikanske mænd og livstrætte franske ditto. Det var en øjenåbner, og det var en fantastisk sommer.

Min søn kom til verden. Og han sov. Og spiste. Og sov lidt mere. Moderen læste. Fortsat. Også om bækkenbunde og børnepsykologi men endnu mere om absurditet og eksistens, had og kærligehed. Livet gik videre både i min hverdag og i de litterære paralleluniverser. Det var betryggende.

Igår var aftenen stille ovenpå en dag med telefoner og pladsanvisningsfrustrationer. Og jeg kunne læse på den lektie, jeg selv har tildelt den nystiftede læsekreds. Det var et gensyn med Stefan Zweigs klassiker “Skaknovelle”. Den skuffede ikke. Inciterende og hektisk, overraskende og elegant. A t man kan skabe en thriller om noget så nørdet som skak, er i sig selv en bedrift. 

Og mens jeg læste om skakdyster, skakfeber og skakvanvid, blev den indre frustration sat skak-mat. Det kan litteratur nemlig også.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: