Apps og alt det der…

20 jan

Er det i orden at blive stresset?  Og tænke højlydt, at man ikke kan følge med til det hele?

Jeg var til gå-hjem-møde igår (hvilket er det mest selvmodsigende-begreb ever: mødet gjorde jo netop at jeg IKKE gik hjem og var mor, hustru, konversationspartner og hvid tornado) om Apps, og alt hvad sådan nogen kan. Både formidle og revolutionere.

Og mens jeg blev lykkelig ved tanken om alt den tid, apps kan spare (på samme måde som da jeg opdagede irmatorvet.dk og nemlig.com), bliver jeg også bekymret. Kan vi gøre al ventetid overflødig? Alle tænkepauserne i nettokøen eller ved togstationen unødvendige? Udrydder vi enhver håndsrækning fra medmennesker  hvis de ikke er “App’licable”? Behøver jeg ikke hjælp/overvejelser/handlekraft, hvis bare jeg har downloadet den rigtige virtuelle virkelighed?

Jeg har svært ved at afgøre om jeg er forskrækket eller forstokket – men jeg er i hvert fald forpustet. Og mens jeg på den ene side synes det er en trist udvikling, at et livsinhold kan erstattes med ikoner på en smartphone, fryder jeg mig jo også over, at min telefon også er mit polaroid kamera, min bank og min baby alarm.

PS: FYI til alle jer specialestuderende med cool briller, ternede skjorter og morgenhår m/k, der drister jer ud til kommunikationsbranchens faglige møder. Vi er bange for jer. Dødsensangst, faktisk. I er kreative, cool, lidenskabelig og frem for alt billig arbejdskraft. Og nej, I har nok hentet mere viden på Google end på biblioteket, og er nok mere nede med Mark Zuckerberg end Marcel Proust – men i er også herligt selvsikre, videbegærlige og uimponerede over ny teknologi. Der er helt sikkert brug for sådan nogen som jer…

Reklamer

3 kommentarer to “Apps og alt det der…”

  1. Marie Høpfner januar 21, 2011 hos 1:18 pm #

    Hvis ikke du har læst historien om Momo, så skal du gre det, og ellers kan du genlæse og trække nye foruroligende paralleller mellem de grå mænd og alle de tids-spare-tiltag der findes rundt omkirng…
    Nogle gange er tidsspild ikke spild af tid

  2. vouloircestpouvoir januar 24, 2011 hos 9:58 am #

    Den kender jeg slet ikke Marie – hvem har skrevet den?

    Altid godt med inspiration!!

    • Marie Høpfner januar 24, 2011 hos 8:13 pm #

      Michael Ende. Det er ham der også har skrevet Den Uendelige Historie. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med ham, så er Momo en god start. Det er egentlig en børnebog, men jeg synes også den er megt relevant for voksene. Der er også lavet en fantastisk italiensk filmatisering af den.
      Og så har han skrevet en genial novellesamling der hedder Frihedens Fængsel, som er god at blive klog af og meget filosofisk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: