Min første kærlighed

29 jan

Min første store kærlighed var en pige. Ikke på kæreste-måden men på den der enestående “for evigt og altid måde”. Jeg har haft tætte og vigtige veninder før og efter, der på alle måder er elskede og har været formative, men denne særlige veninde står frem af to grunde:

-Hun var en af de mest markante personer i mit liv i de allermest skrøbelige år (vi taler 10-15 – det bliver ikke vigtigere!)

– Vi kender ikke hinanden i dag – men vi ved begge to godt, at vi betyder noget særligt for den anden. At ingen af os ville være den vi  er i dag, hvis ikke vi havde kendt hinanden.

M grundlagde min forkærlighed for hippie-mode og boheme-sindelag. For ristet rugbrød med Klovborg og hindbærsyltetøj. For hemmelige gigaretter (1 hvert 8. Lysår), frankofili, uigengældelige kærlighed (lad være med at forelske dig i vikaren, der ligner Tom Cruise og underviser i ‘formning’) og drama – iført både hverdagsgevandter og Hollywood-uniform.

Hos mig hørte vi Madonna og Michael Jackson. Hos M var det Elvis og Beatles. Hos mig spiste vi krydderboller og legede med Barbie og identitet – eller drak te med min mor. Hos M indspillede vi film, genopførte 911 med William Shatner og holdt pyjamas-party ligesom Brenda og Kelly gjorde det i 90210.

Vi byttede tøj, hemmeligheder, tanker og (næsten) identitet; vi var hinandens alter egoer, og savnede vores modstykke som kun teenage-piger kan det, når man er adskilt over en hel (!) sommer – eller i to dage.

Forældrene (vores) forstod alt. Eller: de gav plads til den elskelige excentricitet, vi udlevede sammen og parallelt. Vi fik lov til at mødes under nøje tilrettelagte ferier i Frankrig, til at bytte tøj og rykke rundt på værelser, til at få bh’er og lytte til det elektriske barometer. Og til at vokse og – desværre  – vokse fra hinanden.

Degrassi junior high varede kun til High School. Det gjorde vi også kun. Gymnasiet gjorde mig til matematiker og stræber – M blev sproglig og kunstner.

I dag er vi på vej i samme retning – igen… Fordi vi bliver runde i kanterne, blødere i meningerne, rummeligere overfor alt det, vi ikke selv er. Jeg ved ikke om vi nogensinde bliver tætte igen. Men vi vil altid være hinandens første kærlighed.

Advertisements

2 kommentarer to “Min første kærlighed”

  1. Cristina januar 29, 2011 hos 10:39 am #

    Hej Signe 🙂

    Hvor er det rørende at læse, og samtidig helt enormt sjovt. Meget genkendeligt, selvom vi andre overværede det hele fra sidelinjen 🙂 Det lyder som om du har fået et rigtig dejligt liv med alt det man kan ønske sig. Og tillykke med Storm 🙂 Mange hilsner fra en gammel klassekammerat (Cristina)

    • vouloircestpouvoir januar 30, 2011 hos 9:00 pm #

      Hej Cristina, tak for de søde ord – og ja, det var tider den gang!! Og du har helt ret: jeg er meget heldig at have fået en dejlig familie… og tillykke til dig også; der må være nok at se til med 3 børn!! KH Sine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: