Kampdag?

8 mar

Jeg er virkeligt glad for, at der har været en kvindekamp. Den har givet mig stemmeret, hjulpet mig med min uddannelse, sikret mig en karriere (uden for hjemmet) og den har givet mig kvindelige forbilleder, der turde kæmpe for deres overbevisning frem for at underlægge sig traditioner og vanetænkning. Tusind tak til jer – det er forhåbentligt jer, vi tænker på sådan en dag som i dag!

Kvindekampen som den har taget form i dag er dog ikke entydigt smuk – eller solidarisk for den sags skyld. Den har desværre også gjort (nogle) kvinder skingre og andre mandhaftige. Og så har den fået rigtigt mange til at gentage de fejl, vi hidtil har bebrejdet mændene for: såsom diskrimintation, undertrykkelse og selvtilstrækkelighed.

De første er dem, der har travlt med at påberåbe sig masser af goder i kvindesagens navn (kønskvotering på bestyrelsesposter, lederstillinger, etc.) samtidig med at de ikke vil afgive en eneste dags barsel til deres mand. De synes heller ikke, at det er mærkeligt, at kvinden beslutter om der delt eller fælles forældremyndighed når fødselspapirerne udfyldes. Eller at børnepengene er øremærket til moderen, og at hun også er sluppet for både værnepligt, forsørger-forventninger og at blive tysset på hele sin barndom, fordi hun ikke kunne sidde stille og lege med perler.

Den mandhaftige type er hende, der vil konkurrere med mændene. Ustandseligt. For det er jo ‘en kamp’. Dermed underminerer hun sin egen tese om, at vi er ligeværdige. Hvis hun mente det oprigtigt, havde hun vel ikke brug for at hævde, at hun er bedre end manden, har større indlevelse, er mere kreativ, empatisk og gearet til at være leder i den moderne verden. Så beviste hun det vel bare gennem sine handlinger.

Jeg har tidligere været ret kategorisk imod kønskvoteringer i eksempelvis bestyrelser, men kom til at vakle i troen mens jeg selv var på barsel. Der kom jeg nemlig til at tænke over, hvor effektive regler er. Jeg kunne se hvordan mænd, der valgte at gå på barsel, stadig er stigmatiserede og bliver opfattet som enten bløde, dovne eller uengagerede i deres arbejde af omverdenen. De var ikke lige så berettigede til orlov for, ‘ det var jo ikke dem, der havde født’. Kunne vi bare øremærke barsel til fædrene, tænkte jeg, ville det snart være lige så underligt at en kvinde tog samtlige måneder af barslen, som at se en gæst tænde en cigaret på en restaurant. Smart. Men jeg må bare erkende, at jeg stadig er af den gammeldags opfattelse, at en familie bedst selv ved, hvem der har glæde af barsel hvornår. Og at familien bedre afgør det spørgsmål end staten. Det er individerne der må tage opgøret med arbejdspladsen, fordomsfulde ældre og uforstående kolleger, når det handler om barsel.

På samme måde piner det mig, når der bliver sat lighedstegn mellem kønskvotering og moderne lederskab. Forestil jer at vi ændrede ‘kvinde’ i kvoterings-reglen til  ‘mand’, ‘hvid’, ‘unge under 30′, ”jøde/kristen/muslim’. Det ville vel kaldes slet og ret diskrimination, ik?  Og forestil jer samtidig, hvordan kvinder vil blive opfattet, hvis vi ikke længere opnåede en stilling eller bestyrelsespost fordi, at vi er den mest kvalificerede ansøger, men fordi vi udgør det kromosomsæt, der mangler ved mødebordet.  Har vi så ikke ‘sejret af helvedes til’?

Som udviklingen går i dag med at kvinder bliver sundere, mere uddanede, mere højtråbende, rigere, lever længere og klarer sig bedre, er den gruppe jeg er mest bekymret for i fremtiden manden. De bliver arbejdsløse, tykke, drikker, bliver ensomme og begår selvmord. Ifølge statistikken i hvert fald.

Måske vi som kvinder, skulle bruge alle vore kampkræfter på at kæmpe for hinanden – uanset køn, klasse og kultur? Og hjælpe de undertrykte uanset om de er mænd eller kvinder. Det ville da være revolutionerende.

Reklamer

5 kommentarer to “Kampdag?”

  1. Julia marts 9, 2011 hos 10:51 am #

    Hmmm… jeg ville ønske jeg var 100% enig, men det er jeg ikke. Jeg hælder lidt mod flere kvoter – men faktisk mener jeg, som du, at vi skal begynde med barslen. Kvinder bør måske tvinges til at afgive en del af deres barsel til mændene? Jeg tror ikke altid at det kun er fordi mændene ikke vil have den, at kvinderne tager det hele – måske også fordi kvinder ikke vil helt af med den. Hvad med en eller anden central fond, hvor familien bliver set som et hele, så det ikke er den lavest lønnede, der tager barslen? Barselskompensation til alle?

    • vouloircestpouvoir marts 9, 2011 hos 11:08 am #

      Jeg er meget for helhedstanken: at kvinden ikke bliver straffet på pensionsordning og karriere fordi hun vil tage barsel, ligeså barnets far ikke skal føle sig som en tyv, der skal tiltuske sig lidt barsel fra moderen. Jeg tror en central barselskompensation ville være en super tilskyndelse (til både mænd og kvinder) til at diskutere hvordan barslen bedst fordeles. Og at en lille virksomhed ikke skal dreje nøglen om hvis flere ansatte bliver gravide samtidig – eller blot undlader at ansætte kvinder i den fødedygtige alder…

  2. Mads marts 9, 2011 hos 12:51 pm #

    Og hvem skulle betale for denne barselsfond? Pengene skal jo komme et sted fra, så hvis staten skulle dække dette, er vi ude i enten at hæve skatterne yderligere (der skal jo være råd til det hele i DK 😉 ) eller også skal der jo skæres på andre områder?!

    Disse marginale betragtninger omkring samfundsmæssige problematikker er bestemt interessante til at belyse et emne, men de kommer ikke en løsning særlig meget nærmere, hvis ikke de sættes i et samlet finanspolitisk perspektiv.

    Ellers havner vi hurtigt i, at der skal være råd til det hele og mere vil have mere…Og det er selvfølgelig også dejligt, men det koster jo altsammen penge…Noget Anker Jørgensen bevidste til fulde i sin tid som statsminister, og samfundet betalte prisen for i 80’erne og 90’erne i form af et gigantisk højt skattetryk.

    Jeg tror på dette område, vi skal holde os til, at selskaberne selv må betale for barselsordningerne og forældre-parene må gribe i egen barm, når barslen skal fordeles. Dette vil selvsagt betyde, at nogle vil få mere i barsels-penge end andre, som følge af hvilket selskab de er ansat i, optimering mellem hvilken af de to forældrer, der tager den største del af barslen, etc. “And so be it” – her kan staten ikke også skulle ind at regulere, og skatteborgerne betale for gildet!

    Folk får jo heller ikke det samme i løn, når de rent faktisk går på arbejde (hvilket man jo gør langt den største del af sit arbejdsliv) – her er også nogle selskaber bedre lønnende end andre, etc…

    • vouloircestpouvoir marts 9, 2011 hos 1:50 pm #

      Du har jo fat i noget helt essentielt og dansk – vi vil ikke afgive nogle goder, og der er ikke råd til ‘det hele’. Lige præcis på barselsområdet mener jeg bare, at det er særdeles vigtigt at både mænd og kvinder har mulighed for at give deres børn den bedste start – uden at det knækker halsen på de små virksomheder, de selvstændige eller iværksætterne. Så hvor skal der skæres? Jeg ville klart hellere undvære børnecheck end barsel fx – eller skære fjumreåret af SU’en så man ikke fik mere SU end ens uddannelse berettigede til.

      Men du har da ret I at det er nemmere at påpege hvad vi ‘skal have’ end hvad vi vil undvære – og dén debat er også vigtig.

      • Mads marts 9, 2011 hos 2:25 pm #

        Ja, men er det “staten” = skatteborgerne, der skal finansiere, at små virksomheders og iværksætteres ansatte skal kunne gå på barsel af præcis samme længde, omfang, etc. som præcis alle andre i samfundet?

        Valg er lig med fravalg – og dvs. at nogle jobs vil være mere fordelagtige end andre mht. f.eks. barselsordning. Ligesom at nogle små virksomheder, iværksættere og selvstændige “make it big” på sigt gennem hårdt arbejde, “en god idé” og lidt held. De kommer jo derved til at tjene langt mere end den gennemsnitlige lønmodtager, der måske nok havde sikrere rammer omkring barselsorloven – men nu i form af indkomst ikke vil kunne give deres barn de samme muligheder og friheder senere i livet pga. lavere indtægt.

        Er det rimeligt – mit verdens billed: Ja! Iværksætteren tog en chance og klarede den – men ja det har også kostet noget undervejs, herunder mere usikre rammer under f.eks. barsel, sygdom og pensionsordning. Ligesom at nogle iværksættere ikke klare den og ender med personlig gæld som følge af det.

        Men er det noget staten skal regulere – efter min overbevisning: Nej!

        Jobs er en “pakke” bestående af en række ting: løn, barsel, ferie, pension, personlig frihed etc. Her mener jeg, markedet i høj grad må regulere sig selv. Det er ikke statens opgave.

        Men omkring SU’en kan jeg kun tilslutte mig dit forslag. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: