Lad dem få kage

25 mar

Kage har fået en renæssance. Ikke at kage nogensinde har været rigtigt ‘væk’ fra de sønderjyske kagffeborde, mødregruppem eller klassenstime. Men nu er kagen blevet hip. Åben et hvilket som helst modeblad, læs diverse livsstilsblogs eller se en kult-kvinde-serie, og der er kage alle vegne.

 Efter de fedtforskrækkede ’90’ere er der ny kulturel kapital i kage. Gerne den syndige af slagsen men i miniature format. De kunstfærdigt udsmykkede kaloriefælder udgør en dekadent modvægt til vores fitness-trimmede korrekthed. Så mens vi med den ene hånd drikker litervis af evian, spiser speltkerner og ryster numser til zumba – ja, så viser vi samtidig, hvor løsslupne vi er, i vores frigjorte indtag af taljemålets fjende nummer 1: kagen!

Det startede  med Tim’s cookies, der indtog min omgangskreds i starten af det nye årtusind. Chokolade tunge cookies og mel-fri, gennemklæge brownies, der klæbede til både tænder og samvittighed, men samtidig fungerede som en symbolsk f… finger til Susan Powter og hendes danske discipel Anne Larsen.  

Fra det groteske frådseri, blev det mere raffineret. Håndbajer og chokoladekage blev, med hjælp fra Sex and the City, udskiftet med Cosmos og muffins. Og ikke bare muffins. Her var der tale om opulente bagværks-værker, der satte sig i barm og basunkinder frem for numse og lår (illustrerede serien i hvert fald), og som derfor blev fuldt ud legitime på lige fod med drinks til frokosten, multiple-dating og dildoer.  Agnes i København har gjort en forretning af vores elskelige selvbedrag, og serverer nu hundedyre kagekompostioner, der åbenbart er velkomne på kaloriekontoen, fordi alle, der har smagt på modeverdenen, også har sat tænderne i dem .

Senest er det de franske Ladurée macaroons, der har kastet parisisk charme over kagebordet. De yndige pastelfarver og den luftige konsistens, er det perfekte billede på en tid hvor vi nips-spiser, dyrker den perfekte overflade på Facebook og Twitter, og ikke kaster os ud i tykke bøger eller trykte aviser, der tilbyder substans men kræver tid. Vi går efter den hurtige, pæne tilfredsstillelse af et forhåndenværende behov – både når det kommer til mad og mening.  

Men lur mig. Også på kagefronten blæser nye vinde. Det næste bliver hjemmegjorte, danske klassikere. Nu har vi været verden rundt, og vender hjem igen. Til det trygge, nære og nostalgiske. De kager, der kræver tid, forarbejde og langsom nydelse. Jeg spår, at du inden længe vil se snesevis af stiletklædte, slanke kvinder (med inforstået vellysttighed) sætte tænder i kringle, æblekage og  drømmekage fra Broust. Du læste det først her.

Advertisements

En kommentar to “Lad dem få kage”

  1. Greg april 9, 2011 hos 3:18 pm #

    I remember Torben saying the Danish are not proud of their food, so kudos to you for predicting a Danish, cake renaissance!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: