Hipstamatic Livssyn

16 maj

Hipstamatic billeder popper op alle vegne. Især på facebook men også som blogger-dokumentation og sågar i magasiner.

De er så pæne. Hipstamatic billederne. De fjerner lidet flatterende farveforskelle, skygger og gør konturerne slørede og velmenende frem for kontante, skarpe, ærlige.

Hvorfor er vi netop nu så vilde med denne æstetik? En sociologisk teori siger (ophavsmanden fortaber sig – bær over med mig), at opfindelser opstår ud af et behov – det er ikke opfindelserne, der skaber behovene. Fx var teknikken til at fotografere tilgængelig længe inden det første fotografi blev taget i 1817. Og ‘camera obscura’-ideen, der går forud for fotografiets opfindelse, var kendt allerede i det antikke Grækenland og Kina. Men det var først, da behovet var til stede blandt befolkning, at fotografiet blev en realitet.

Jeg tror Hipstamiatic app’en, som enhver med iPhone elsker, er ret sigende for vores tid. Der er så meget hverdag. Vi arbejder i weekeden og fester i løbet af ugen; vi kan spise, drikke, shoppe og smugkigge på hvad vi vil, når vi vil. Så der er ikke længere så meget forskel på det almindelige og det særegne.

Med Hipstamatic kan vi ikke bare retouchere vores billeder men også vores liv. Pludselig er vi ikke ‘bare’ til børnefødselsdag, på cafe eller ved at lave mad. Vi er del af en livsstilsreportage med os selv som det udvalgte emne.

Og inden min egne (pseudo-)analyse får ‘the upperhand’, vil jeg skynde mig at tilføje, at det i mine øjne ikke er en negativ tendens. Tværtimod. For hvor magasiner og aviser trykker manipulerede, redigerede og retoucherede billeder som bevisførelse for mere eller mindre gennemarbejdet research, skilter Hipstamtic billederne åbenlyst med deres konstruktion. De postulerer ikke, at de viser hvordan verden ser ud; de fremviser blot hvordan man også kan vælge, at se på hverdagens levede liv.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: