Nr.10

21 maj

Lørdag var min yndlingsdag som barn. Men lørdag kan være en hård dag at komme igennem, når man skal løbe maraton om søndagen. Det skal jeg. Imorgen.

Dagen er præget af rastløshed og venten. Som I gymnasiet da jeg havde læst alt, hvad der tænkeligt kunne læses og mere til, og bare ventede på at komme op til den sidste eksamen i dansk – mit yndlingsfag – så jeg kunne få huen på. Det var ulideligt. Den gang som nu svinger tankerne i pendulfart mellem grandios selvtillid og total opgivenhed. Jeg kan alt, og jeg kan ingenting.

I gymnasiet kom jeg op i Kierkegaard og hans udlægning af den bibelske fortælling om Isak, der må tro på trods af tvivlen og ofre sin søn. Jeg kunne ikke have ønsket et bedre spørgsmål. Og jeg fik huen på med et 13 tal.

I maraton er der ingen karakterer. Du kan løbe hurtigt og alligevel have et dårligt løb; og omvendt kan du gennemføre på den anden side af fem timer og have et godt løb. 

Fascinationen ved maraton ligger i den ubekendte faktor. Du kan træne intervaller, du kan løbe lange ture, du kan fylde dig med pasta, havregryn og bananer og dydigt gå i seng kl.21. Men modsat næsten alle andre distancer, kan du aldrig forudsige om du rammer dagen, om det bliver dit løb, om du møder muren eller om du når en tilstand af ‘flow’ og kan gennemføre på en rus af salt, sved og endorfiner.

Når jeg går til start i morgen er det ikke med blandede følelser. Jeg ved, at jeg ikke har trænet så disciplineret, at jeg kan præstere en fantomtid. (Den type pige er der flere af i min vennekreds, og jeg beundrer deres disciplin, motivation og talent.) 

Omvendt har jeg dog trænet så meget, som en mor med fuldtidsjob, et vuggestuebarn og hang til hyggemiddage, litteratur og amerikanske tv-serier har mulighed for – og det er nok til at gennemføre. Det er endda nok til at fuldføre OG få en fantastisk oplevelse.

I morgen er det 10. gang, at jeg skal løbe maraton. Hver gang har jeg sagt til mig selv: “Nyd det – du ved ikke om det bliver den sidste”. Og det vil jeg gøre – nyde hver kilometer, hvert sekund – uanset at det bliver varmt, hårdt, tungt og indimellem  gør ondt. Det skal det jo gøre – ellers var det ikke et maraton!

Reklamer

4 kommentarer to “Nr.10”

  1. Lise maj 21, 2011 hos 12:15 pm #

    Håber det bliver en fantastisk oplevelse!
    Er der nogle tips til hvor man skal heppe henne og hvad man evt skal have med, hvis vi 3 skal ud og heppe?

    • vouloircestpouvoir maj 21, 2011 hos 8:49 pm #

      Tak søde Lise! Jeg har sat manden til at sms’e rute tips – han har det forkromede hepper-overblik… Ham og sønnike i Christianiacyklen skal rundt og heppe på mor 😀

  2. Laura maj 21, 2011 hos 7:01 pm #

    Jeg glæder mig helt vildt 🙂 Mit første og dit 10. løb. Glæder mig til at se dig på den anden side 🙂

    Stort knus Laura

    p.s Dansk var også mit sidste fag før huen og selvfølgelig yndlingsfaget!

    • vouloircestpouvoir maj 21, 2011 hos 8:48 pm #

      Det kan du roligt gøre – det bliver uden tvivl en fantastisk oplevelse 🙂 Glæder mig til vi ses… før, under eller efter 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: