Runners Blues

25 maj

Jeg har skrevet så meget om løb. At løb er kuren for alt (mest af alt dårligt humør), og at der ikke er er en eneste løbetur, du nogensinde vil fortryde. Det mener jeg stadig.

I søndags gik alting op i en højere enhed. Maratondagen oprandt, og jeg fik nydt løbeturen fra start til slut. Væk var alle tanker som “Burde jeg have trænet mere?”, “Hvorfor løb jeg ikke nedtrapningsintervaller?”, “Skulle jeg mon have undladt de der glas Chardonnay i fredagssolen?”.

Tilbage var der bare god spænding i maven, et par tårer i øjenkrogen, da løbet blev skudt i gang, og en oprigtig glæde hver gang jeg mødte en løber jeg kendte på ruten, eller så mine enestående familiemedlemmer og venner, der var ude at heppe. Oplevelsen var magisk. Og jeg bliver stadig helt høj ved tanken om søndagens løb. At jeg samtidig fik løbet mit 10. maraton på min til dato hurtigste tid, var næsten lige så uforskammet heldigt, som det var tilfældigt.   

Men jeg har glemt at fortælle om bagsiden af maraton-medaljen. For selvfølgelig er der da også sådan en. Haruki Murakami beskriver fænomenet ret fint i sin glimrende bog ” What I Talk About When I Talk About Running”. Han kalder det ‘Runners Blues’, og jeg tror at de fleste, der har krydset målstregen efter et løb,de har trænet hen imod længe, har oplevet følelsen.

Det er en tomhed. En tristesse, der ikke er apatisk men rastløs. Hvad nu? Hvad skal jeg stille op med alle de kilometer, der er lagret i mine ben og bevidsthed? Suset har været der – og hvad så?  Den kan sidde i kroppen nogen dage/uger (for Murakami måneder), og den kan ikke løbes væk. Den skal restitueres væk.

Personligt tror jeg, at det er kroppens måde at minde hovedet om hvornår ‘enough is enough’. At hvile er en vigtig del af al træning. Og at der også er andet i livet end ensidigt fokus på den næste tilbagelagte kilometer.

Så til alle jer, der i disse dage mærker ‘the blues’ på egen krop: Kick back. Relax. Have a glas of Chardonnay…

Reklamer

En kommentar to “Runners Blues”

  1. Laura maj 25, 2011 hos 3:44 pm #

    Ihh hvor dine indlæg passer ind i mit liv for tiden 😉
    Jeg har netop fortalt en kollega om jeg havde Maraton-blues efter to-dags rusen (de eksakte ord, der røg ud af min mund). Tanker om hvad skal jeg nu kaste mig over, og hvad skal nu udfylde de mange timer, hvor jeg før var iført stramt syntetisk tøj 🙂

    Har downloaded en Mindfulness app (hehe, så kan det vist ikke komme længere væk fra Yogaens fredfulde verden, men jeg mener, bare man fusionerer det bedste fra begge verdener), så må vi se, om det åndelige kan hjælpe…

    og så den allerbedste kur mod tristheden og tomheden er, at jeg skal tilbringe weekenden på en svensk ødegård med veninderne og masser af bobler, brætspil og snak, men glæder mig allerede til at komme tilbage i løbeskoene i næste uge og til sommerens mange hyggelige løb – for hjælp hvor jeg savner alle løbevennerne, de stive lægge og vablerne 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: