Pligt og papir

27 jun

Jeg har gået rundt om den i dagevis. Jeg har ladet en hånd glide hen over æsken og løftet på låget. I smug. Jeg har endda fortalt mig selv, at jeg ikke kunne finde ud af at installere den – og at jeg faktisk slet ikke havde tid til at kigge på den i denne uge (eller den næste), for jeg havde jo travlt med at være der for en veninde, give min søn bad og bande over cykeltyven, der stjal min gamle Batavus.

Men dagen kom, da den ikke gik længere. Den nye, fine sølvgrå Mac, med det (endnu) funklende rene tastatur og den blanke skærm skulle frem i lyset. Der skal skrives.

Undskyldningerne er fejet af vejen og nu må jeg se det i øjnene. Word-dokumentet ligger åbent, og ideerne skal finde vej ned i denne virtuelle puppe. Den bog jeg har sat en indre deadline for (min fødselsdag næste år), skal formes nu – og blive til. Eller bøgerne. For der er faktisk to bøger på mine indre to-do seddel, og jeg har tænkt mig at skrive på dem simultant, og se hvilken en, der først kommer i mål. Og så bare lukke øjnene og håbe, at nogen gider at læse den.

Mit mål er officielt, og papir forpligter.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: