En kvindes vanvid

29 mar

Blandt nogle dyrearter bliver hunnerne vanvittige, hvis de ikke får lov til at yngle. De skal have unger og bliver ganske uteerlige hvis naturen eller menneskelig indgriben afholder dem fra at udleve deres moderdrift.

Med mennesket tror jeg, at det forholder sig anderledes. Her udspiller det virkelige vanvid sig først, når vi ved, at vi skal være mødre. For lad os være ærlige: selvom vi kan bebrejde både hormoner, åndedrætsbesvær, vand i kroppen eller de ekstra kilo, at vi opfører os utilregneligt, tror jeg ikke en eneste gravid kvinde slipper igennem de 9 måneder uden en snert (eller spandevis) af hysteri.

Jeg mener, at jeg har klaret det ok. Sådan ‘over all’. Jeg har ikke taget 200 kilo på, smugspist marcipanbrød om natten, grædt i fosterstilling over de nullermænd, der gemmer sig under sofaen eller nægtet min mand at tage på skiferie med drengene. MEN. Jeg har gjort et utal af mennesker opmærksomme på, at de lugter af løg, fortalt alle på min arbejdsplads om, hvor meget jeg havde lyst til at tage en lur på gulvet, tvunget min mand til at sympati-spise Meyers hindbærsnitter, da der absolut ikke var plads til en bid mere og svælget i Gravid-blade, der delte viden, jeg enten havde i forvejen eller som egentlig var dybt irrelevant. Og jeg har anglet for sympati (særligt hos min tålmodige ægtefælle) for, at jeg har haft halsbrand døgnet rundt, sover dårligt om natten, føler mig som en strandet hval og egentlig fortjener langt flere lure end jeg når i løbet af en gennemsnitlig uge.

Som om det ikke var rigeligt, er jeg gået all in på den sære disciplin: ‘nesting’. Ved sidste graviditet, havde vi ikke noget hjem at bygge rede i, da vores ene lejlighed var under renovation, og derfor har jeg nok haft behov for at kompensere (ad absurdum) denne gang.

For JA, det har taget overhånd! Pludselig var det meget vigtigt for mig, at indkøbe farvekoordinerede stofbleer, økologiske vaskekludde, udskifte den gamle ammepude med en med speltskalder (!) i, sortere og smide ALT for meget børnetøj ud og rydde op på steder, jeg normalt nyder at have et “nonchalant rod”. Og har bagt boller ved midnatstid og pakket dem i fryseposer kl.3 om natten – så var vi ligesom dækket ind på brødfronten, når den lille ankom. Og jeg har vasket sovedyr og sengetøj, hentet baby-start-pakker og rågummi-sutter, tjekket baby-bio ud og gjort vugge, ammehjørne og barselslitteratur klar.

Den poetiske retfærdighed melder sig naturligvis. Sidste gang, hvor intet var klar, familien var kaotisk og jeg havde 10 forskellige deadlines hængende over hovedet, kom sønnike naturligvis 10 dage før termin. Helt perfekt, rolig og efter bogen (barnet – ikke fødslen). Og denne gang, hvor jeg har været kampklar i flere uger, tager min indre logerende sig naturligvis sin tid. Han har ikke travlt og nyder roen i maven, inden han skal ud til det baby-cirkus, jeg har sat gang i. Han er nok en hel del klogere end sin mor…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: