Begravelse

22 maj

Må man gerne savne nogen, selvom det (måske) er til det bedste, når de får fred?

Må man gerne blive lidt mere bange for at dø – og endnu mere bange for at miste – når man sidder i et rum fyldt med kærlighed, salmer, blomster og tårer?

Må højt belagt smørrebrød godt føles påtrængende, når man er blevet spist mæt af gråd?

Må man godt hade rustvognens sendrægtige afgang men elske kirkens højtidelighed (uden at vide om man overhovedet kan finde ud af at være kristen)?

Og må man gerne føle en sær ro ved at se, at kærligheden (endda den romantiske af slagsen) kan være endnu større, når man nærmer sig de 90 end de 30?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: