Børnehave bomben

26 okt

Jeg troede, jeg var cool og distanceret. Sådan kærlig og kontant mamma, der spytvasker sønnike og sender ham tilbage i kampen, når han er faldet og har slået sig i bogstavelig eller overført forstand. Men det er jeg ikke. Slet ikke. Jeg er blevet sådan en, der cykler af sted fra institutionen med bævende underlæbe og og sort/hvide aflejringer af salt og mascara ned af kinderne. For i bund og grund synes hele min moderlige intuition og væsen, at det er helt, helt, helt forkert, Børnehavelivet, som vi netop har taget hul på. At aflevere sin lille, tillidsfulde søn i et virvar af små og endnu mindre børn – og et påfaldende (hovedrystende!) lille antal voksne. At begreber som ‘nomeringer’, ‘legepladsulykker’ og ‘blive væk fra gruppen i skoven’ ikke bare er ‘de andre’ pylrede mødres kæphest, men min egen meget nærværende bekymring.

Jeg har mest af alt lyst til at føje ham, og pakke ham ned i en lille æske med vat, når han siger han ikke vil i børnehave. Eller når han forgrædt og hikstende modtager mig, efter at han er blevet vækket af sin lur af voksne, der hverken kan hans navn eller rytme – og han føler sig helt alene i verden. Men nu må vi jo ikke ‘ødelægge indkøringen’, så imorgen sætter vi igen kursen mod ‘institutionen’ – iført cykelhjelme, termotøj og stålsatte viljer. Det skal jo for pokker virke.

Og ja, alle “de andre” forældre smiler bedrevidende og forsikrer mig om, at “de har så godt af at være i børnehave”, “de lærer så meget af at være i børnehave”, ” de vil slet ikke hjem fra børnehave”, “vi kan slet ikke stimulere dem så meget som børnehaven kan”. Virkelig? Eller er det bare (endnu) en af de løgne, vi som forældre må fortælle os selv, fordi der ikke er noget reelt alternativ.

Alle sagde, at vi ville elske børnehaven. Min søn og jeg er ikke overbevist endnu.

Advertisements

2 kommentarer to “Børnehave bomben”

  1. kvindemor oktober 27, 2012 hos 7:49 am #

    Åh ja… Det tager tid at forlade den verden, der kører så trygt og harmonisk. Mon der er noget imellem alle det nye, som din gut kan lide? Noget der får ham til at overvinde sig selv? Held og lykke og mod på at den nye verden kan byde på noget….

    • vouloircestpouvoir oktober 27, 2012 hos 2:38 pm #

      Jo – det er der! Han elsker, at være på samme stue som sin bedste veninde. Og pædagogen, der ligner Jytte Abildstrøm og altid har en blomst i håret og på kjolen. Og den søde, ranglede mandlige pædagogmedhjælper, der altid er iført baggy pants og ranglet charme. Men han elsker bare ikke at være overset, et nummer i rækken, ‘stor’. Og det bliver man jo, ovre i børnehaven. Men vi fatter mod – og jeg prøver at komme ind i forældrebestyrelsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: