Arbejd, arbejd!

12 nov

Opgaverne kommer altid i stimer, og når der i forvejen er mest travlt. Dette er ikke Murphy’s lov, det er realiteten om og om igen, i de fleste personlige og professionelle sammenhænge, jeg kender. Jeg har befundet mig i noget af en barselsdøs, ser jeg i retrospekt, hvor dagen er gået op i praktiske gøremål, amning (!) og i at drage omsorg for min (nu større) familie. Men pludselig er det ikke kun skriveglæden, der er vågnet. Det er deadlines, opgaver, krav og forventninger også. Og heldigvis ikke kun mine egne, men også nogen fra andre. Der er lavet undersøgelser, der viser, at noget af det mest stressende et menneske kan udsættes for er arbejdsløshed (næste efter dødsfald og skilsmisse, naturligvis). Det kan jeg godt forstå. Jeg kan ikke tænke mig noget værre, end at føle mig undværlig, ikke at vågne til opgaver, der venter på netop mine evner og ikke føle, at jeg har produceret noget i løbet af dagen. Så tak arbejdsmarked, kolleger og redaktører – og ikke mindst bloglæserer – fordi I ikke har glemt mig i min barsel. Det varmer.  Både arbejdstøj og skrivebrille er fundet frem, støvet af, taget i brug.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: