Lettelse

20 nov

Vi hører ordet lidt oftere, end vi ønsker det. Kræft. Her, der, alle vegne og ikke mindst alt, alt, alt for tæt på. Min tætteste familie har været berørt. Vi trak ikke vejret, mens vi ventede på dommen (positiv) fra Herlev. Og vi var lettede og lykkelige – men det onde ord havde fundet vej ind i familiens ordforråd og tanker. Vi kan ikke høre det uden at skælve i sjælen og takke nogen for oven for, at vi slap med skrækken.

For (alt for) nylig satte skrækken sig i mig igen. Et af mine allermest elskede mennesker var blevet ramt. Af kræft. Og jeg var bange. Og optimistisk. Og hunderæd. Og vantro. Det kunne simpelthen ikke passe, at denne smukke sjæl, mor, veninde og kæreste skulle rammes af så alvorlig en sygdom. Det måtte ikke være sandt. I dag fik vi det bedste budskab – hun blev frifundet af Riget. Intet havde spredt sig, og kræften var væk som en ond drøm sammen med den skønhedsplet, den havde bidt sig fast i. Jeg var lige ved at vælte på cyklen, jeg tabte et eller andet fancy modegadget, jeg lige havde fået og jeg speed-snakkede til det møde, jeg skulle deltage i. Og det var lige meget alt sammen. For jeg var glad og let og lettet. Min dejligste veninde er mere i live end nogensinde, og den sandhed er jeg lykkelig for. 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: