Snekaos

Det er omtrent det mindst interessante, der fylder overskrifterne her op til jul. Og måske er det heldigt at vejret viser sig fra en smuk men upraktisk side. For så længe sneen fylder op på gader, overskrifter og på sendefladen, bliver vi ikke mindet om alt det, vi burde gøre status over her ved årets udgang.

 Økonomisk pressede EU-lande, et USA der er helt i knæ (og derfor modtagelig overfor Palins lavpandede demagogi), klimatopmøder der bare ikke rigtigt rykker noget (endnu?) og vores eget lille land, der ikke kan holde trit med uddanelsessystemet, sundhedssystemet, overførselsindkomsterne og hvad der ellers er af poster, der på en gang er dyre og ineffektive.

Så er det dejligt med sneen. Så behøver vi ikke at bekymre os om julefred, julespild, julesplid eller julenød. Vi tænker nemlig bare på hjulspor. Og kørebaner. Og salt på vejen. Vi skal jo alle nå hjem til jul. Sneen er vores ‘blessing in disguise’. Så længe sneen falder er ALLE andre emner mindre presserende.

Julemanden kom tidligt i år og forærede os: sne-eskapisme!

Jule-hjælp

…til de pressede, til de stressede, til de dovne og til dem, der bare hellere vil hygge sig med knas og glögg end pligt-shopping ti-minutter i lukketid. Så her er min quick-fix liste over hvad, der har hjulpet min julefred på vej.

Lad mig straks understrege, at jeg er STOR tilhænger af  julegaver, og simpelthen ikke fatter, når folk proklamerer “ja, vi har afskaffet gaverne i år” eller (endnu værre) “hjemme hos os, er det kun børnene, der får gaver”. WHAT??? Hvorfor skal man straffes fordi man er voksen, og nu rent faktisk har råd til at købe fine gaver til andre?

Så opfordringen er: hold for guds skyld fast i gaverne. Men gør det gerne (lidt) lettere for dig selv.

Butikker: til mødre, veninder, svigerinder og søstre… og alle de andre der elsker kluns, glitter, (endnu flere) sko og tasker og alt det der, så besøg…

Remvig på Gl. Kongevej (Frb.) 80. Ikke alene har Ane, der ejer butikken, et stort udvalg af tøj, sko, takser og accesories i alle prisklasser, hun er også en gudsbenådet ‘hjælper’. Du kan bare gå ind i butikken, sige hvem du mangler gaver til, så klarer hun (nærmest) resten.  Stilsikkert, smagfuldt og naturligvis pakket ind. Hun har ingen webshop, men du kan også ringe derned og sætte hende ind i hvad du mangler… så klarer hun også den…

Othmar, www.othmar.dk,  hvor jeg selv har været butiksassistent igennem min studietid er et andet superbud til alle gaver. Her kan du både bestille over webshop eller tage forbi butikken i St. Kongensgade. Det er et MEKKA for alle der elsker smykker og alt er lavet i ægte, gode materialer. Du kan endda købe kvindens bedste ven (diamanter, ikke hunde), til GODE priser… og du får det hele pakket fint, fint, fint ind.

Nué på Gl. Kongevej 111, www.nuecph.com,  er min ultimative yndlingsbutik – bl.a. fordi de har et perfekt udvalg af lækre, lækre mærker – samtidig med at du kan få ting til under 500 kr. Neglelakker i gode farve, spinkle armbånd, bomuldstoppe i top kvalitet, små Marc Jacobs punge og hårpynt og meget meget mere. Og også her, bliver dine ting pakket FINT ind – og stofposerne der følger med køb, er perfekte til skoposer, shopping mm.

Til kærester/fædre/brødre og venner er der to sikre steder – hvor jeg ALDRIG går tomhændet fra: Zornig på Gl.Kongevej 150, kan alt indenfor lækker herreekvipering. Servicen er super – det er priserne til gengæld også (!). En anden sikker vinder er Hooha i Elmegade 14, www.hooha.dk, der har masser af fedt tøj, super betjening, fleksibel bytteservice – og maskulin indpakning. Ikke så mange dikkedarer.

Endelig skal old school bogladen, Kleins Boghandel, på Gl. Kongevej 125 (do you see a pattern here?) også lige have en lovsang. De kender deres bøger, og de ved hvad de taler om. De henter hjem, de sætter på plads og de vejleder – på bibliotekar-måden. Det kan en inkarneret bibliophil som jeg godt lide. Jeg nægter fortsat at købe bøger på nettet, for jeg elsker at gå i boghandlen og lade mig friste af andet, end det jeg ved jeg skal have. Men hurtig julehandel er det også! Jeg ringede i min frokostpause og remsede alle de bøger op i telefonen, jeg skulle bruge til gaver. Minsandten om de ikke alle ligger klar til afhentning  4 timer senere. Smart.

Børnegaver handles til gengæld BEDST på nettet!! Forældre er jo VANVITTIGE når de skal handle op til jul, og BR er bare ‘my idea of hell on earth’. Så – to FANTASTISKE webshops, der kan klare alt er:

We Love Design Shop, www.welovedesignshop.com. Jeg bestilte de fineste sæt til min søn, og de kom fint leveret dagen efter – endda med et håndskrevet kort med tak fra butikken. God stil! Og så  får 20 % på ikke nedsatte varer hvis du skriver ‘We love design shop’ i kommentar feltet frem til jul, og fri fragt ved køb over 500 dkk. At udvalget oveni er super lækkert (også i drengetøj!!) gør det kun bedre – en vinder-webshop, jeg kommer til at handle meget fra.   

En anden super webshop er Lirum Larum Leg, www.lirumlarumleg.dk, hvor du kan shoppe rundt blandt et kæmpe udvalg af tøj og legetøj –  og det er særligt praktisk, når du vælger giga hoppe-dyr og bobles-møbler… så bliver det leveret til døren – INDPAKKET og det hele. Du vælger selv farven på pakken, og indimellem (det burde være standard på alle webshops) slipper du for at betale porto.

Kan du ikke overskue noget af ovenstående kan du altid ty til sidste udvej: lav noget i ler!

Damn, Scarlett is on the loose

Og mens jeg har skrevet løs om søstersolidaritet, at hjælpe hinanden, danne netværk og dele ud af kreativitet, evner og talenter med rund hånd, skete der noget dybt usolidarisk. Scarlett lader sig skille!  Det gør man bare ikke  – og slet ikke op til jul…

Hun er nok en af de kvinder, flest mænd drømmer om (måske endda i nisse-kostume), og jeg tror vi var mange, der syntes det var lidt rart, at hun var afsat og godt gift. Sådan lidt konet og fornuftigt. Endda med en vis Ryan Reynolds, der var tilsvarende ‘radet’ på gossip-guf indekset, men samtidig (he he) stod lidt i skyggen af hendes popularitet. Og så stopper de!! Så nu er der igen frit lejde worldwide… Mænd rundt omkring på kloden, må gerne satse på/drømme om/ regne med, at hvis de mødte hende, havde de også en chance…

Og ja – ‘what are the odds??’… de er (sgu) skræmmende store! Hun er jo halvt dansk, praktiserer at feriere i vores storby,  og jeg har sågar arbejdet sammen med hendes svigerinde! (Der kunne afsløre at hun også er lige så sød og skæg, som hun er smuk. )

Min eneste opfordring er:

WATCH OUT –  Scarlett could be coming to a neighbourhood near YOU!

Selvfedme ad libitum

Når folk gør det godt, er det skønt når de tør fortælle om det. Jeg tilhører dem, der faktisk værdsætter en gang gennemført pral, når den er fortjentsfuld.

På det sidste har jeg oplevet en tendens til, at flere (især kvinder) frejdigt stiller sig frem og roser sig selv – eller i hvert fald undlader at træde sig selv ydmygt over tæerne, når de modtager anerkendende blikke og komplimenterende kommentarer.

Jeg har en (dygtig) kollega, der ynder at afrunde en afrapportering med ordene “er jeg ikke god?” og et smil fra øre til øre. Hun ved nemlig godt, at hun ikke bliver modsagt.

Min gennemført seje træner, der udover at have de vildeste overarme siden Madonna, har også en gennemført god stil. G.I. Jane meets Jane Fonda. Hver gang hun modtager komplimenter (for såvel outfit som triceps), nikker hun et prægtigt “ja, ik?”
For stilen er jo god, og kampen mod tyngdekraften er vundet – so why the hell not?

Og så er der min veninde, der kan skabe TV-formater og seertal, der ville få de fleste big business TV-men til at lyninvestere i en fastansættelse, så de kunne fastholde hende og hendes lyse hoved og krøllede tanker. Men hun er naturligvis fuldstændigt bevidst om sit eget værd. Derfor tør hun også godt at  holde fast i sig selv som den bedste chef, og lønforhandler i stedet benhårdt, for at sikre sig, at hendes frihed forbliver intakt.

Dette er ikke et feministisk bjæf til ‘den anden lejr’, om at vi indtager bestyrelserne, chefstolene og verdensherredømmet – read the memo, pas på og “hvad sagde jeg”. Tværtimod. Det er en kommentar til de meget betænkelige forslag, der alt for ofte fremsættes om at særbehandle kvinder, så de også kan få et professorat/bestyrelsespost/direktørstilling. Bare rolig – som den moderne kvinde-diskurs kører, og selvfølelsen vokser, skal vi nok klare det helt af os selv.

Tidsrøver numero uno

…som jo er den, vi aldrig har tid til og altid kommer ubelejligt, nemlig sygdom. Og den ramte så med en stor tung hammer i hovedet denne uge… still recovering. Sådan allround. For ikke alene dræner sådan en omgang døgnet for vågne timer, den fjerner også kreativiteten fra hele den inficerede krop… Så alle mine lyksalige planer om sprudlende deltagelse i familie-julefrokoster, en meget vigtig 1-års fødselsdag og generel 3. advents-hygge havnede i skralderen. Sammen med besjælede ideer til nye blogindlæg.

Men humøret og energien er ved at indfinde sig igen og dermed også taknemmeligheden. For at have en familie, der gider en når man er træt, udmattet og absolut uinspireret. Så denne weekend blev jeg også mindet om, at selvom man er blevet mor, er man stadig ‘nogens’ barn. Og derfor er det helt i orden at man helst bare vil have spaghetti med kødsovs til aftensmad, tøffe rundt i pyjamas til langt op på dagen og efterlade en uredt seng, når man tager hjemme fra sin mor og far… og det er jo inspirerende i sig selv. Sådan en forælder vil jeg også være.

Det store i det små

…eller måske snarere: det store i de små.

Som små jordskælv i hverdagens, komfortable almindelighed, vælter det frem med epifanier i disse dage.

Da jeg i sin tid læste Georg Brandes skrev om “det uendeligt smaa” og “det uendeligt store” i litteraturen, syntes jeg. at det var genialt skrevet. Nu har jeg oplevet det uendligt store i de uendeligt små i livet. Det er endnu større!

En forjættende besked tikkede ind på min tlf søndag aften. Sent. Fødslen var i gang. Min smukke, elskede veninde var ved at føde sin lille babysøn, og jeg fik lov til at være med på sidelinien. I tankerne om ikke andet. Esbjerg har taget i hende pt, og selvom det hverken er fair eller i orden, sådan at rejse fra os københavnere, der har krav på hendes elskelige tilstedeværelse, så var det rørende at hun midt i kampen mod veerne holdt os ‘orienterede’…

Klichéer opstår ikke af ingenting – og det er altså fantastisk, hver gang et nyt menneske kommer til. Især når det lille individ udspringer af spontan kærlighed og gode mennesker  – som man selv har været barn og ung med. Og så bliver man mindet om, at selvom glæde måske nok er barnlig, så er sentimentalitet voksen. Og man er voksen, når man fryder sig over, at ens veninde  – der for et øjeblik siden bare var en ung kvinde, nu er ung mor.

Jeg ved, at hun bliver en fin og dygtig en af slagsen. Jeg tror, hun kommer til at overdænge den lille mand med fjollede sange, danse skøre danse og vil spise hjørnerne af alle hans madder i madpakken.

Jeg ved at hun kommer til at elske ham, som man ikke kan elske bedre. Og jeg vil vist fælde en lille rørt tåre over dét også.

Tidslomme – inklusiv plastikkort og lommeuld

Ligesom Ted Dansons udødelige Cheers har København også sine tidslommer, der formår at være præcis det samme uanset årenes gang, modens diktater, raw food-indtog og molekylær gastronomi på café-plan. Café Victor er et af de steder. Jeg har været der et par gange i rap inden for de sidste uger, og hver gang fornøjet mig med at konstatere, at intet – INTET – har ændret sig.

‘Rytteriet’ ville kunne foretage oplagt research på det københavnske brasserie, der altid præsterer at være bugnende fyldt… med de ‘samme’ mennesker. For hvis der et sted der udviser rituel adfærd og traditionelle stammegevandter, er det her! Kvinder med for højt hår, loud logo-tasker og Louboutin-sko, extensions og silikone-kasser. Mænd med polo-shirts (!) i pasteller, dockers og hyttesko. Masser af sultne blikke, kontant flirt og no-bullshit offers. Og på en eller anden måde har den up-front-attitude en vis charme. Her sætter ingen deres lys under en skæppe, her kæmpes der til stregen om at få det første blik og den sidste replik. Det ligger der en vis ærlighed i. What you see, is what you get. Og selvom nogen viser synlige tegn på slitage efter skilsmisser og finanskrise, mens andre ser forlorne ud af for megen hjælp fra privatklinikker og coke, bliver der kæmpet videre på Victor. Med charme, selvtillid og (delvist) lækkert hår…

My kind of hausfrau

Så har Dolce & Gabbana visualiseret mine hemmelige hausfrau aspirationer. Jeg har været fan af Madonna siden jeg var fem, og jeg er håbløst ukritisk omkring (næsten) alt, hvad hun giver sig i kast med. Hun er ikke en af de kortsigtede it-piger – hun er en kort-luntet diva med alt hvad det indebærer af fabulousness.

Og når hun så er med i en kampagne for den italienske dario duo, og giver den som vampet-husmor, kan jeg ikke andet en ELSKE det. Et dejligt politisk ukorrekt nik til den verserende ‘mor-kult’ – og ustyrligt morsomt, at kvinder bliver mere forargede over, at en kvinde der har passeret de 50 lader sig skamløst retouchere yngre, end en at anorektisk 15-årig ufortrødent lader sig retouchere tyndere. Sådan er dobbeltmoral anno 2010 en kantet størrelse – og Miss Madonna blæser frækt og flot på den…