Arkiv | december, 2011

Fristelser…

28 dec

er der masser af. Særligt hvis man, som jeg, er født med et veludviklet shopping-gen, der aldrig sover helt. Heldigvis har webshopping sat købeloven ud af kraft, og vi kan handle 24-7. Mit liberale hjerte synes det er fantastisk, og selvom smagsdommere, sociologer og selvbestaltede mode-eksperter skriger op om, at mådehold (i bedste klichéstil) ‘er det nye sort’, er der én kategori af handlende, der vender det døve øre til. Mødrene. Tidligere hed det sig, at i krisetider gik salget af læbestift i vejret. Jeg tror imidlertid, at det i dag er salget af børnetøj, der vinder over både læbestift og Chanel No 5. For når vi nu ikke må bruge penge på os selv, er det jo altid lidt i orden, at bruge dem på nogle andre, uskyldige og elskelige sjæle. Yes! Vores børn.

Til jer, der ikke har børn, er resten af dette indlæg håbløst ligegyldigt. Til jer med børn: forbered jer på at blive ledt i fordærv.

Jeg har netop opdaget den mest fantastiske nye webshop, der hurtigt kunne blive min guilty pleasure nr.1 – især eftersom jeg snart er mor til 2. Og velklædte det skal de jo være – særligt efter en af pædagogerne i vuggestuen kaldte min søn for en ‘mode-jon’… Nu har han jo et omdømme at leve op til!

Warehouse11.dk er adressen på modetemplet til de mindste – indgangen til syndenshule siger vist det hele:

Der er både noget til seje drenge og lyserøde piger… og ikke mindst deres mødre. Denne sag var bl.a. at finde under vores juletræ:
God shopping – de holder også åbent lige nu…
Reklamer

Farvel jul

26 dec

Jeg plejer at være 11 år hver eneste dag i julen (Marie du ved hvorfor). Det har altid været en tid spækket med magi, overtro og en snert af fatalisme. Fordi julen altid var så sød, velduftende og rigtig, ængstedes jeg altid ved tanken om, at det kunne gå galt. Trafikuheldet, den onde sygdom, en portion dårlig samvittighed – ‘noget’ ventede rundt om hjørnet. Og det til trods for at jeg ikke havde trådt på stregerne, undgik monsteret under sengen, havde undladt at spise mere end to stykker chokolade og bad et effektivt fadervor til hovedpuden og mit Dagmar-kors.

Denne jul var der ikke samme børnemagi. For jeg skulle være voksen som aldrig før. Fordi den ene dreng i mit liv var syg, slatten og helt ved siden af sig selv – uden appetit efter hverken ris à la mande, flere gaver eller besøg fra julemanden. Han ønskede sig bare fred. Tegnefilm i stribevis, tynd saftevand og at komme hjem i sin egen seng. Og den anden lille dreng sparkede løs i maven. Mindede mig om at han var vågen, at han snart kommer ud, og at jeg er meget langt fra 11 år.

Traditionerne kunne ikke helt blive overholdt i år. Vi måtte melde fra, skære ned og snige os til lidt ekstra søvn, så snart vi øjnede muligheden. Måske er jeg klar til at være 31 og ikke 11 – også i juledagene? Næste år bliver lakmusprøven. Der holder vi julen hjemme, jeg skal lave julemenuen, og vores hjem skal danne rammer for ganske nye traditioner. De traditioner mine sønner forhåbentligt vil tænke tilbage på, som ‘de helt rigtige’.

Så tak for i år jul 2011. Jeg har pakket dig ned i flyttekassen ved siden af de grimme nisser, de pæne julekugler og de guldfarvede uroer. Vi ses om et år, hvor alt er anderledes, og måske derfor helt som det plejer.

Lys i mørket

22 dec

De sidste uger har været mørkere end længe, og vi brokker os, som vi plejer. Over at vi ikke kan komme op om morgenen, at vi bliver nødt til at spise mere konfekt og chokolade, når det er så mørkt, over at det er mørkt, når vi kører fra arbejde, og over at mørket dræner os fra energi til andet end at ligge på sofaen og se tv, når vi kommer hjem. Men vi glemmer alle de undskyldninger, vi hvert år bliver begavet med i netop denne tid. For pludselig er det helt legitimt at spise kage på alle tider af døgnet (det er jo ‘bare’ en lille pebernød/jødekage/vanillekrans), man må gerne komme lidt for sent på arbejde (det regnede/sneede/jeg glemte cykellygterne/bilen skulle skrabes/barnet nægtede at tage flyverdragt på) og man må gerne spise virkeligt mange retter i træk til julefrokosten, der udmærker sig ved alle at være rige på fedt, salt og kolesterol – selv grøntsagerne er blevet maskerede i sukker, sovs og saltlage. Det er jo for pokker synd for os, at vi bor i det melankolske, mørke nord, så vi FORTJENER da at sove, spise og gå i hi.

Men vi er heldige, er vi. Vi skal nemlig ikke partout udnytte at solen skinner, at vi burde ligge med sand i håret og solcreme i delle-revnerne og blafre med planer om morgendukkerter og overdådige salat-buffetter. Vi må gerne lægge os i fosterstilling på sofaen og erklære, at vi ikke orker noget. Og her er det så at lyset melder sig i mørket – fra Showtime og HBO. Tv-Serierne. Der købes som nutidens generationsfortællinger og garanterer eskapisme, sex, vold, eftertænksomhed og ferm manuskriptforfatter kunst. Where to start? Her er min lille must-see list… (ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge):

1) Dexter – kandiderer til at være min all time yndligsserie. Michael C. Hall er uforlignelig som retsmedicineren med speciale i blod-mønstre; og som samtidig er massemorder med en samvittighed on the side. Den er tv-seriernes svar på en page-turner og aldeles afhængighedsskabende.

2) The Wire – social realisme i downtwon Baltimore. Deprimerende og sympatisk skildring af ‘low lifes’ fra både de øvre og nedre sociale cirkler. Spækket med seje skurke, usle wannabe-helte, masser effektiv ghetto-slang og endnu mere vold. Men også fine menneskeskildringer og troværdige udlægninger af hvordan livet udvikler sig afhængigt af, hvor heldige/uheldige kort du får på hånden.

3) The Sopranos – real deal mafia-familie fra New Jersey. Med katolske kvababbelser, momentane samvittighedsanfald, seksuel dobbeltmoral og masser af Meatballs. Som Tony Soprano siger det: “You see out there it’s the 1990s but in this house it’s 1954”

4) Six Feet Under – Dysfunktionel bedemands-familie med homo-frustrationer,  rendyrket narcissisme og indestængte kunstnerambitioner. Og frustrerede enker, redheads uden temperemant og endda broder-søster følelser af den helt forbudte slags. Fin, finurlig, grum og aldeles uafrystelig.

5) The Tudors -kostumedrama? Ja. Kedeligt? Nej. Jonathan Rhys Meyers spiller den sociopatiske King Henry VII – og både kongehus opg den katolske kirke udstilles med alt hvad det indebærer af hykleri, blodtørst, liderlighed, misbrug, ære og skam. Hvis du ikke har et republikansk sindelag, når det kommer til royale institutioner, får du det. Og så er der iblandet rigelige mængder sleske hofmænd, letlevende hofdamer, griske kardinaler og maskerede bødler til at skabe kulør på den (mere eller mindre historisk korrekte) fortælling.

6) Sex and the City – en moderne klassiker. Og JA den er fortærsket. Og JA filmene er ikke i nærheden af lige så gode som serien. Og NEJ du bliver ikke til Carrie bare fordi du har en labtop, et par Louboutin stiletter, en forkærlighed for Cosmos eller en neurotisk tilgang til samtlige kærlighedsrelationer. omvendt bliver du heller aldrig for gammel til at lade som om…

7) Californiaction – Camus meets soft porn in La la land… Eller måske bare Sex and the City for men? Det er i hvert fald en seværdig og underholdende ‘rough diamond’ om forfatteren Hank Moody, der er forstår at fucke alle tænkelige relationer op, og alligevel blive overfaldet af villige kvinder, pengeglade-agenter og imponerede wannabes 24-7. De første sæsoner er desværre væsentligt stærkere end de seneste, men nem og ukompliceret underholdning er det i hvertfald.

8) Mad Men – er blevet gennem hypet i hele 2010 men her i slutningen af 2011 holder den altså stadigvæk. Plottet er nærmest usynligt, men menneskeskildringerne er knivskarpe. Og selvom Don Draper, Roger Sterling og Joan Holloway er moderne karikaturer af en svunden æra, er de samtidig sært menneskelige, genkendelige – og særdeles velklædte!

Kære blog…

8 dec

Jeg har ikke glemt dig. Jeg savner dig faktisk. Men ligesom alle andre, synes jeg, at jeg farer rundt i denne tid – og når ikke en brøkdel af det, jeg gerne vil. Du er blevet nedprioiteret. Til fordel for indkøb af en snow-globe med rensdyr beboer. Og en tur til New York. Over pebernøds-spisning foran Postmand Per. Over sætnings-analyse (!).  Og research på børnehavepladser og opmærksomme stunder, hvor de små spark fra maven får lov til at stå i centrum.

Og selvom jeg er kuglerund, lidt overtræt, meget julestemt og en anelse presset over forestående eksamensopgave, er jeg ikke bevidst forsømmende overfor dig. Jeg vender tilbage! Med fuld musik, røverhistorier og anekdoter fra hverdagen. Og jeg satser på, at det bliver før 2012…

%d bloggers like this: