Tag Archives: L’Oréal Paris

Min indre skade anbefaler glimmer

20 nov

Jeg havde ikke haft mit nuværende job i mange uger, før min kære britiske kollega tørt konstaterede at jeg var ’en skade’. Og hun har ret. Alt hvad der glitrer, glimter og er lidt too much – det er lige mig. Derfor er det også en ren luksus at have et job som mit, der handler om at promovere skønhed, selvtillid og ja, glimmer. Særligt fordi det er så fin en kontrast til mit hjemmeliv, hvor jeg er omgivet af stærke mænd med hang til hurtige biler, lyssværd og senest ninja’er.

For nyligt fik jeg lov til at åbne min personlige beauty box her, og det satte en masse tanker i gang om, hvad det er makeup kan. For ikke alene kan makeup forskønne og forfine – det kan også forny alle de ting, du allerede har købt.

I den ånd, og fordi fest, julefrokoster og glögg-gilder kun er få kalenderblade væk, vil jeg påpege de få produkter, der kan gøre den store forskel. Personligt skal jeg hverken købe nye sko, kjole eller diadem denne december. Men jeg vil give mine vipper et  kærligt strøg stjernestøv, med denne geniale mascara top coat fra L’Oréal Paris:

Image

Den er i butikkerne fra næste uge, men kun i begrænset antal – og det er den investering, der skal spice min sorte, julekjole op igen i år.

Og så er der neglene. Som jo både er blevet  moderne kvinders bedste ven og mest subtile accessory. Essie er min absolutte favorit, når det kommer til lakker – ikke mindst glimmer lakker. A cut Above og  Set in Stones glimter på mine fingre nu… og det vil de gøre frem til nytårsaften.

Image

En inklusiv invitation

23 sep

Kommerciel er ofte et fyord. Det ligger sådan lidt implicit i ordets konnotationer, at hvis et produkt eller en kunstart rent faktisk er lønsom, er det lidt skidt. Jeg var fornylig borddame til en ret fantastisk bordherre, der åndede lettet op da han hørte at jeg både var cand. Mag. Og frankofil – så var det okay at jeg arbejdede i et multinationalt firma (man siger aldrig international om store, driftige virksomheder), for mine unge års tilbøjeligheder afslørede at jeg da både havde ånd og hjerte på det rette sted.

Hvad han ikke vidste er, at jeg ikke ser noget modsætningsfyldt mellem at være kommerciel og kreativ, flittig og forretningsorienteret, at have det skægt mens man arbejder.

Og det er præcis dét jeg skal på fredag: Have det sjovt og vise mit arbejde kærligt frem. Derfor håber jeg også, at du har lyst til at deltage, når dygtige bloggere, nærmere betegnet Bisou pigerne, er værter for en POP UP SHOP i Galleri Vess på Vesterbro. Anledning? Studio Line er blevet relanceret! Du tænker måske ’80er hår og wet look, men nu handler det om tekstur og tilfældigt, lækkert garn.

Produkterne kan handles med dagens eneste (og gratis) valuta: L’Oréal sedler. Dygtige Sidsel Marie Bøg kommer og street styler dit hår, DJ Malou Tüxen sikrer et smukt lydtapet, Egekilde og Campari har lovet at give drinks – og jeg vil gøre mit for, at alle føler sig velkomne.

Ses vi?

Se mere HER

 

 

Hair heaven

26 jun

Jeg er ikke fan af at vaske hår. På nogen måde. Da jeg var barn var det sjovt, for der sad jeg i badekarret med min storebror, og min far var “hårvaskningsrobot”. Vi fik skummet håret op i Respons shampoo, der i følge reklamen havde noget med Nektar at gøre, og bagefter vaskede min far det ud med mekaniske lyde og AI-gestik.

Siden er det kun gået ned af bakke. Mit hår har naturlige fald og er egentligt aller pænest, når jeg lader det være i fred. Ingen saks, ingen hårbørste, ingen hårtørrer – og for guds skyld ingen hårkur. Når det er for rent, bliver det for pænt (læs: umedgørligt), og jeg ligner mere mig selv i 4. klasse, end den kvindelige autoritet, jeg prøver at være i et hjem fyldt med mænd.

Men der er sket noget. Jeg har mødt Hair Expertise. Jeg hyper sjældent produkter her på bloggen, men når de er så gode, at de gør et B menneske med bong-hår til A menneske med godt garn, fortjener det ord. L’Oréal Paris har lanceret en ny serie, der forhandles eksklusivt i Matas og som er bedre end de fleste hårprodukter selv en frisør disker op med. De er uden sulfater, de dufter rart af botaniske olier, og så efterlader de mit hår, som jeg bedst kan lide det: næret uden at være mæt, rent uden at være (for) pænt.

Og en af jer derude får lov at prøve med! Skriv en kommentar nedenfor, så trækker jeg lod om et sæt shampoo, balsam og kur på søndag. Screen shot 2013-06-26 at 8.44.08 PM

Der er ikke noget ‘bare’ over makeup…

13 jun

Da jeg i sin tid læste Litteraturvidenskab, blev der talt meget om sjæl , ånd, transcendens og andre fine ting. På dette studie var vi slet ikke i tvivl om at form altid skulle følge funktion, at indhold rangerede over indpakning, og at ord ikke bare måtte være pæne i sig selv, de skulle sige noget, der rakte udover deres umiddelbare fremtoning. Udseende var ikke fint, form var ikke ophøjet – og makeup var bestemt ikke noget der man brugte. Og så var der os. Det lille trekløver af en læsegruppe, der elskede at diskutere substans men også lystigt overgav os til glimmer, fremtoning, røde læber og kunstige øjenvipper. Det var helt i orden, at være et ’både-og’-menneske. De bifaldt, da jeg tog al min åndfuldhed kastede den ind i kosmetikbranchen. Her er der nemlig højt til loftet og plads til armbevægelser.

Siden jeg fik lov til at gå med makeup (jeg prøvede at snyde mig til det, fra jeg var 11 år, men fik først officielt lov, da jeg var 13), har jeg ikke gået en dag uden.  Jeg føler mig ganske enkelt mere nøgen uden mascara end med numsen bar. For nyligt talte jeg med en skøn kvinde, der lever af at gøre kvinder smukke med lige dele pailletter og pudder. Hun mente ganske enkelt ikke, at kvinder kan tillade sig at undlade at bruge make-up – det er vores ’panser’, som hun udtrykte det, og det gør os i stand til at nedlægge verden med et ’straight face’.

Helt så langt vil jeg måske ikke strække den. Men make-up har været et helt centralt element i mit liv, og jeg har nogle af mine fineste erindringer knyttet til æsker, krukker, tuber og flakoner. Min mor, der altid brugte gylden øjenskygge og mørkegrøn kôhl, da jeg var lille – og  Cliniques gule creme. Jeg stod op af badeværelsets radiator, og så hende rutineret iføre sig sit ansigts uniform. Når der var fest, og de voksne dansede til Tina Turners ’Private Dancer’, skruede hun måske op for læbestiftens kraft eller kindernes rødmen, men penselstrøgene over hendes høje kindben og flotte øjne var altid de samme. Jeg synes hun var endnu smukkere end de kvinder, hun fik at vide at hun lignede (Mia Farrow og ’Crystal Carrington’). Min (næsten) mormor brugte ikke meget makeup – men perlemorsfarvet neglelak og lyserød læbestift havde hun altid på. Og hun duftede af boller og lavendelsæbe og var helt, som jeg ønskede hende. Og min bedste venindes mor, der altid havde pumps på fra Bruno Joel og gevandter fra Nørgaard på Strøget,  brugte isblå Isadora øjenskygge og en kobolt blå mascara fra Lancôme – jeg syntes hun var  kunstnerisk og eventyrlig.

Make-up er i dag noget jeg arbejder med hver eneste dag. Og selvom nogen ville mene det modsatte, så må jeg erklære: magien forsvinder ikke! Jeg bliver dagligt begejstret over at  Essie har kreeret en ny, smuk  kollektion af skønne neglelakker eller L’Oréal Paris har udtænkt en fool-proof creme, der både gør mig pænere og gladere.  For selvom det er de indre værdier der tæller, gør det ikke noget, at indpakningen også er i orden.

%d bloggers like this: